Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Benhårdt arbejde for flere uddannelser til Sønderborg

Debat: Vi arbejder benhårdt på at tiltrække flere studerende og nye uddannelser til Sønderborg. Skal det lykkes, så skal uddannelsesmiljøet være attraktivt for de unge fra ind- og udlandet og motivere de studerende til en erhvervskarriere i Sønderborg efter endt uddannelse. Det gælder selvfølgelig også dem, der er flyttet til en ny landsdel for at begynde på drømmestudiet. Forudsætning er, at vi har attraktive jobs og en attraktiv kommune, at vende til eller blive i.

Det er helt afgørende for områdets virksomheder, at de har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Bl.a. derfor har byrådet netop godkendt 4-partaftalen mellem lønmodtagerorganisationerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kommunen. Det er godt, at vi har en fælles forståelse af, at virksomhederne har de nødvendige attraktive jobs og praktikpladser. De er indgangen til den afgørende viden om nuværende og fremtidige behov for kompetencer på det lokale arbejdsmarked. Og sammen ønsker vi, at inspirere virksomhedernes medarbejdere og andre til uddannelse og udbrede kendskabet til mulighederne for efteruddannelse og kompetenceudvikling – så flest muligt forbliver attraktiv for arbejdsmarkedet.

Uddannelsesinstitutionerne har så nøglen til at den enkelte med de relevante og efterspurgte færdigheder finder en vej ind på arbejdsmarkedet. Vi vil opbygge og videreudvikle en uddannelsesprofil, så den dækker de lokale behov og sikre en kort vej mellem vækstvirksomheder og uddannelsesmiljøet. Det centrale spørgsmål er, om vi kan tilbyde arbejdspladser til de studerende under og efter afsluttet uddannelse. Kan vi give jobgaranti efter endt uddannelse? Ja da; men det kræver en tæt dialog med og et stort forpligtende engagement fra erhvervslivet. Vi er godt på vej.

Vi kender ikke fremtidens arbejdsmarked. Men alt tyder på, at kravene til kompetencer kun vil stige. Og sammen skal vi kunne levere når behovet opstår – for de rette uddannelser, faglige kompetencer, interessant uddannelsesmiljøer og attraktive ungdomsboliger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce