Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Bistro Grand-Mére åbner uden stress

Daniel og Michel Totaro er to tredjedele af ejerkredsen bag Bistro Grand-Mére. Foto: Anders Kibbel
Dørene skulle egentlig være slået op i påsken, men det forhindrede nedlukningen af Danmark. Og det er ikke helt skidt, fortæller indehaverne. Bistroen åbner på havnefronten i morgen, mandag.
Annonce

Sønderborg: Det var lidt mærkeligt at stå med en køkkenchef, et koncept og en fuldt indrettet restaurant og så få at vide, at der ikke må åbnes. Det var, hvad indehaverne af Bistro Grand-Mére på havnefronten, Bella Italia-brødrene Michel og Daniel Totaro og deres ven gennem hele livet Torben Klitbo, oplevede i marts. De skulle egentlig have åbnet i påsken, men Danmark lukkede ned og åbningen blev udskudt på ubestemt tid.

Michel Totaro siger, at det ikke var helt skidt, at åbningen blev udskudt, for det gav alle tid til at gøre det hele helt færdigt i bistroen.

- Det er jo altid hektisk de sidste fire fem dage op til en åbning, og det slap vi for, siger Michel Totaro, der også kan fortælle, at der kom også nogle rigtigt gode ansøgninger efter det, der egentlig skulle have været deadline. Nedlukningen ramte heller ikke så hårdt, når vi snakker lønudgift, for den eneste, der var på lønningslisten, var køkkenchef Henrik Bork Lind.

Han havde nogle projekter, der skulle klares på huset, så hjemsendelsen var ingen katastrofe.

Østers

Bistroen åbner i morgen, mandag, og det betyder, at Sønderborg får en restaurant, hvor der kan købes østers. Seks for 150 kroner. Øster er prismæssigt - ligesom er de øvrige retter på spisekortet - i den lave ende. Det er meningen, at alle skal kunne komme her, siger Daniel Totaro.

Der er et frokost- og et aftenkort. Alt er fransk inspireret - der mangler der ifølge ejerne - i Sønderborg. Det er kun smørrebrødet, som ikke kommer fra det franske køkken.

Grand-Mére betyder bedstemoder, og det navn skal gerne signalere, at restauranten ikke serverer noget fancy, men i stedet mad, som bedstemoder lavede det.

Det er jo altid hektisk de sidste fire fem dage op til en åbning, men det slap vi for.

Michel Totaro

Annonce

Samabejde

De to Totaro-brødre har hele livet kendt Torben Klitbo. Michel Totaro gik i børnehave med ham og senere var de også klassekammerater på Nydam Skolen og Statsskolen. Brødrene blev efter uddannelsen i Sønderborg, hvor de fik succes med Bella Italia, mens Torben Klitbo rejste til Frankrig og senere til København, hvor han har været indehaver af restauranter, eventbureau og rådgivningsfirma. I 2016 solgte han kæden Cofoco med 13 restauranter og 850 ansatte.

Brødrene og Klitbo ejer ikke kun Bistro Grand-Mére. De har også købt den bygning, der tidligere husede Løve Apoteket. Lokalerne er udlejede til beboelse og sushibar.

Annonce

Fra Sønderborg

Maden på Bistro Grand-Mere laves af køkkenchef Henrik Bork Lind samme med tre kokke. Køkkenchefen er født og opvokset i Sønderborg og de seneste 10 år har han arbejdet på Ballebro Færgekro. Han er udlært på Hotel og Restaurant Royal i Aabenraa. Køkkenchefen er 40 år.

- Har I et speciale, spørger vi Totaro-brødrene, og Michel Totaro vender sig om og peger ud mod Alssund. Han siger så, at den smukke udsigt er restaurantens speciale. Men det er dog også et faktum, at Henrik Bork Lind køber nogle grove oste og sjældne charcuterie (forarbejdet kød, blandt andet pølser) hjem fra en lille butik på Frederiksberg. De fås ikke andre steder i området.

Køkkenchef Henrik Bork Lind er chefen i køkkenregionen. Foto: Anders Kibbel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Nye sosu-hjælpere

Annonce