Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Bliv klædt på til at søge LAG-midler

Mommark Marina har flere gange fået LAG-midler til nye projekter. Arkivfoto

Sønderborg: LAG Sønderborg-Aabenraa (lokale aktionsgrupper) er klar til at modtage ansøgninger til den næste deadline, som er den 16. august.

- For at bearbejde en god ansøgning, er det en god idé at starte med at kontakte os i god tid forinden, og også meget gerne deltage i et af vores infomøder den 14. juni, så du kan blive godt klædt på til at søge LAG midlerne, som ikke er så svære at søge, hvis man blot følger retningslinjerne, siger LAG koordinator Merethe Juul.

Online infomøde for erhvervsvirksomheder/erhvervsrettede projekter er den 14. juni kl. 16.30, mens online infomødet for foreningslivet/almennyttige projekter er samme dag fra kl. 19.00.

Annonce

For at deltage skal man sende en e-mail til:  mjt@landdistriktshuset.dk - så bliver der efterfølgende sendt et link til online møderne.

LAG-koordinator Merethe Juul kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget, hvor mange penge der er i puljen. Bestyrelsen er ved at behandle projekterne fra den seneste pulje, som var på 2,5 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce