Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Bliv klogere på boligrenovering - webinar i dag klokken 17

Ejendomsmægler Kjeld Faaborg, Gråsten, er med på webinaret. (Foto: Martina Metzger)
Efter at bygningspuljen blev tømt på kort tid har mange opgivet håbet om at energirenovere deres bolig. Men der er stadig god mulighed for, alligevel at gå i gang allerede nu - bygningspulje eller ej.

Sønderborg: Øv, det blev så ikke i denne omgang, vi skulle renovere boligen.

Sådan tænkte mange sikkert, da bygningspuljen blev tømt på rekordtid.

Men der er stadig god mulighed for at gå i gang allerede nu - bygningspulje eller ej. Det mener Broager Sparekasse, og derfor står pengeinstituttet bag et webinar på facebook om energirenovering i dag, tirsdag, fra klokken 17 og en time frem. Der er mulighed for at ringe til rådgiverne i Broager Sparekasse med spørgsmål fra 17 til 20 i dag.

Annonce
Charlie Lemtorp fra ProjectZero er med på webinaret. Foto: Lars Salomonsen


Sparekassen hævder, at det aldrig har været billigere og mere attraktivt at energirenovere boligen end i dag - blandt andet på grund af det højere håndværkerfradrag. Komfort fremhæves også som et argument for at gå i gang - der er flere eksempler på, at familier er kommet af med hovedpine, træthed og andre ubehageligheder ved at give boligen et bedre indeklima. Og så er det jo en god idé at bruge opsparingen på boligforbedringer og spare penge - i stedet for at betale negative renter i banker og sparekasser.

Alle argumenterne for at komme i gang fremføres på webinaret, hvor man også kan høre, hvorfor energimærket er meget vigtigt, både når der skal sælges og købes bolig.

Til webinaret har Broager Sparekasse inviteret den lokale energiekspert Charlie Lemtorp fra Project Zero og Kjeld Faaborg fra Estate Mæglerne i Gråsten ind til en snak om, hvad der betyder noget for boligens værdi og ikke mindst klimaet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce