Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Breckling vender hjem til Sønderborghus med to nye bogcafeer

Allan Breckling klar med nye bogcafeer.
Bogcafeen flytter fra Best Western - tidligere Hotel Sønderborg Strand. Flemming Jensen og Lizl Rand er på programmet.

Sønderborg: Det er slut med Breckling's Bogcafé på Hotel Søndeborg Strand. Bogcafeen begyndte egentlig på Café Figo, men flyttede så til Sønderborghus. Da husets café lukkede, blev Comwell, der senere kom til at hedde Hotel Sønderborg Strand, og som i dag er et Best Western hotel, hjemsted for de kulturelle arrangementer.

Men nu vender bogcafeerne hjem til Sønderborghus, som Allan Breckling udtrykker det. Nogen egentlig grund giver han ikke.

Tredje gang

Men han glæder sig til den første bogcafé i nye rammer med Flemming Jensen. Det er tredje gang, den store skuespiller og forfatter er hovedperson, men han lige så sjov som altid, lover Allan Breckling.

Flemming Jensen er første mand i bogcafeen i år. Foto: PR


Flemming Jensen er aktuel med bogen Kongen af Malmø. Den er Allan Breckling ved at læse, og han giver stor tommel op. Bogen er både underholdende og giver stof til eftertanken. Den fortæller historien om et land, Danmark, hvor man ikke bare kan tage sin udenlandske hustru med ind. Da kongen så forelsker sig i en udenlandsk kvinde, må kongehuset flytte til Malmø. Bogcafeen med Flemming Jensen finder sted søndag 22. august.

Lizl Rand kommer til Sønderborg i oktober. Foto: PR

Den anden bogcafé er med Lizl Rand, der blandt andet har været livsstilsredaktør på B.T. Hun oplevede den helt store nedtur med angst, og er i dag forfatter og psykoterapeut. Lizl rand kan opleves søndag 3. oktober.

Tak til Ulf og kommunen

Det er egentlig Ulf Pilgaard, Sønderborg kan takke for, at der igen kommer bogcafeer i byen. Allan Breckling havde nemlig to arrangementer på banen, som måtte coronaaflyses, og da han havde betalt for PR, plakater og andet, var der nul kroner på kontoen. Men så indvilligede Ulf Pilgaard i at gå på scenen i teatersalen to aftener i træk, og kommunen stillede gratis salen til rådighed. Det gav penge i kassen.

- Så jeg vil gerne takke både Ulf og kommunen, siger Allan Breckling.


Så jeg vil gerne takke både Ulf og kommunen.

Allan Breckling






Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce