Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Brugsuddeler i Ulsnæs til politikere: Tænk på bylivet i Gråsten

Til venstre formand for Gråsten Handel, Gunnar Hattesen, brugsuddeler Jesper Thomsen, formand for Venstre i Gråsten, Ingrid Johannsen, byrådsmedlem Daniel Staugaard(V) og Venstres borgmesterkandidat og folketingsmedlem, Ellen Trane Nørby. Foto: Henrik Rath
Venstres borgmesterkandidat, Ellen Trane Nørby og byrådsmedlem Daniel Staugaard (V) besøgte Ulsnæs-Centeret til en snak om at styrke Gråstens handelsliv. Brugsuddeleren er ikke tvivl om, hvad der skal til.
Annonce

Gråsten: Repræsentanter for handelslivet i Gråstenområdet mødtes fredag med Venstres borgmesterkandidat og folketingsmedlem, Ellen Trane Nørby og byrådsmedlem Daniel Staugaard(V).

Her var emnet udviklingen af handelslivet i og omkring den gamle slotsby. Og brugsuddeler gennem snart 20 år, Jesper Thomsen, er ikke i tvivl om, hvad der skal til.

- Vi skal nok klare os her i centret. Vi blev egentlig flyttet herud for at dø, men det er jo da gået rigtig godt, fortæller Jesper Thomsen med et grin om centeretableringen i 70'erne og fortsætter:

- En visionær brugsbestyrelse har investeret i stedet. Blandt andet sundhedshuset. Der er mange folk her og aldrig været så mange turister som i år. Næste år udvider vi vores delikatesse med 200 kvadratmeter. Nej, det er inde i byen, man skal gøre noget, tilføjer han og henviser til at skabe bedre byrum med nedrivning af udtjente butiksbygninger, flere caféer og spisesteder for de mange turister.

Annonce

En helhedsplan

- Vores opgave er at skabe de gode rammer for handlen. Det gør vi blandt andet ved at lave helhedsplaner for byudvikling. Gråsten har et stærkt navn med slottet og nu den kongelige køkkenhave, men bymidten lider og bare at udvide centerområdet som aflastningsplads er ikke svaret, siger Ellen Trane Nørby med henvisning til et kommunalt idéoplæg om en udvidelse. Blandt andet med en Rema 1000 som del af Hebru-bygningen.


Vi skal nok klare os her i centret. Vi blev egentlig flyttet herud for at dø, men det er jo da gået rigtig godt.

Jesper Thomsen, brugsuddeler


Jesper Thomsen peger selv på flere ting:

- Man kan stadig nå at opgive udvidelsen af Ulsnæs-Centeret med flere dagligvarebutikker. Det vil gøre det nemmere at fastholde en dagligvarehandel i bymidten. For en attraktiv bymidte er også til gavn for centret, understreger han.

Snakken gik også omkring boligsituationen, hvor et godt salg hos flere mæglere giver behov for flere boliger.

- Jeg tror måske ikke, at Gråsten kan fylde hele handelsgaden med butikker, men det er jo også muligt at tænke i bynære boliger, tilføjer Ellen Trane.

Brugsen i Ulsnæs-Centeret bød afslutningsvis på en kop kaffe og mere snak om byudvikling med de politiske gæster. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce