Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Bybusser nedlægges og ventesal lukkes

Der vil færre bybusser på busstationen fra juli 2021, og der vil ikke være mulighed for at vente i ventesalen. Arkivfoto: Timo Battefeld
To bybusser i Sønderborg nedlægges næste år, og ventesalen på Sønderborg Busstation lukker den 1. december i år.
Annonce

Sønderborg: Der skal spares 5,5 millioner kroner årligt på den offentlige transport. Det besluttede politikerne i forbindelse med budgetforliget sidste år.

En del af pengene er fundet ved at omlægge bybusserne, mindre natbuskørsel og optimering af køreplanerne.

Nu har teknik- og miljøudvalget vedtaget besparelser for knap 2,1 millioner kroner i 2021 og 2022. Det betyder, at bybuslinjerne 2 og 6 nedlægges fra 27. juni 2021. Det giver en besparelse på 1,7 millioner kroner over de to år 2021 og 2022.

- Der kører andre busser i det område, som borgerne kan bruge. Hvis vi skal vælge noget, så kan vi forvare det her valg. Vi vil gerre have, at folk bruger mere offentlig transport, men der er nogle busser, der kører med fem mand, siger Aase Nyegaard (Fælleslisten), der er formand for udvalget.

Ifølge sagsfremstillingen kører linje 2 mellem busstationen og banegården. Cirka fem passagerer bruger hver dag bussen fra togstationen. Linje 6 benyttes af cirka 19 passagerer dagligt.

Lukningen af ventesalen på Sønderborg Busstation giver en årlig besparelse på 110.000 kroner. Sønderborg Kommune lejer ventesalen af DSB, som ejer bygningen.

Desuden har politikerne vedtaget et øget gebyr for elevers erstatningsskolekort. Set hæves fra 50 kroner til 150 kroner. Det giver en besparelse på 60.000 kroner i året.

Forvaltningen havde desuden foreslået, at indføre en øget egenbetaling af ungdomskort for elever på ungdomsuddannelserne. Det skulle hæves fra 50 kroner i måneden til 100 kroner i måneden. Dette punkt valgte politikerne i teknig- og miljøudvalget at udsætte.

- Vi har udsat det og tager det op i budgetforligsgruppen, siger Aase Nyegaard.

Øget egenbetaling på ungdomskort ville give en besparelse på 600.000 kroner i året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Nye sosu-hjælpere

Annonce