Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Come on Barbie let's go party - Aqua giver den gas på Nordals

Aqua Rock er tilbage på landevejen og gæster Nordals. Foto: Arkivfoto
Nord-Als Festival offentliggør tre nye navne - et popband, en popsmed for de unge og en pige med sønderjyske rødder.
Annonce

Nordborg: Nord-Als Musikfestival er stolte over at kunne offentliggøre endnu tre spændende navne til festivalen 2020. Det største af dem er Aqua, som besøger den del af øen for første gang.

- Det har længe været et stort ønske i musikgruppen at præsentere et kæmpe popband, og Aqua er jo kendt for at levere energifyldte koncerter, skriver Berit Fibiger, der er festivalens pr-kontakt.

- Det andet navn på festivalen, Gilli, har gennem de seneste år bevist, at han er de unges popsmed nummer et. Han har overhalet alle danske artister på albumhitlisten og er i øjeblikket det tætteste, vi kommer på et decideret hovednavn til de unge, lyder det fra Berit Fibiger.

Rikke Thomasen er den tredje nyhed på festivalen. Hun er født og opvokset i Sønderjylland. I 2019 modtog hun modersmålprisen samtidigt med hun udgav albummet Omve’n Hjemve. Ifølge Berit Fibiger glæder festivalen sig til at få endnu et lokalt navn på Gårdscenen.

Billetsalget til årets festival er startet. Billetterne kan købes på billetsalg.dk

Der er lagt op til popfest med Aqua på Nordals. Foto. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce