Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Corona: Det går den rigtige vej i Sønderborg

Smittetallene holder er stabilt niveau i Syd- og Sønderjylland weekenden over med mindre fald flere steder. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Antallet af nysmittede med coronavirus er faldet pænt mange steder i Syd- og Sønderjylland weekenden over. I Esbjerg Kommune går smitten dog i den forkerte retning.

Corona: Smittetallene er faldet pænt weekenden over i størstedelen af de syd- og sønderjyske kommuner. Det viser mandagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Siden fredag er antallet af nysmittede målt over de seneste syv dage nemlig faldet i seks ud af ti kommuner. Det gælder Varde, Billund, Vejen, Kolding, Haderslev og Sønderborg kommuner. Alle steder er der dog tale om beskedne fald.

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der fredag den 16. april var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 41 (45) - det svarer til 82 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 81 (65) - det svarer til 70 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 16 (20) - det svarer til 60 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 27 (28) - det svarer til 63 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 38 (49) - det svarer til 41 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 16 (17) - det svarer til 29 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 14 (7) - det svarer til 38 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 21 (19) - det svarer til 36 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 36 (40) - det svarer til 49 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Selvom det går i den rigtige retning i Varde, er kommunen fortsat hårdest ramt i landsdelen med 82 smittede per 100.000 indbyggere. Haderslev Kommune er nu igen rykket under myndighedernes kritisk grænse på 30 smittede per 100.000 indbyggere.

Annonce

Kun Fanø Kommune er ligeledes under den kritiske grænse, da der her fortsat ikke er registreret nogen nye smittetilfælde målt over den seneste uge.

Mens det overordnet går i den rigtige retning med smitten, har to kommuner oplevet en stigning weekenden over. Det gælder særligt Esbjerg, hvor antallet af smittede målt over de seneste dage er gået fra 65 fredag til 85 mandag. Det giver kommunen et incidenstal på 70 smittede per 100.000 indbyggere, hvilket er næsthøjest i landsdelen. I Aabenraa Kommune er smitten ligeledes steget en smule.

På landsplan er der registreret 741 nye smittetilfælde det seneste døgn. Tilfældene er fundet ud af 157.297 pcr-test, hvilket betyder, at 0,47 procent af prøverne har været positive. Det er den højeste positivprocent siden slutningen af marts. Fredag var den 0,37.

Fire personer er døde med covid-19 siden søndag, mens antallet af indlagte på de danske sygehuse er steget med 18 coronapatienter. Dermed er der nu i alt 199 personer indlagt.

1.073.132 danskere har nu fået det første stik med coronavaccinen, hvilket svarer til 18,4 procent af befolkningen. 8,6 procent af danskerne er færdigbehandlet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce