Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Corona i Sønderborg: Antallet af smittede unge på vej ned

Der er godt nyt til folk, som har brug for at lade sig teste søndag. Seks forskellige teststeder, blandt andet i Frivillighedens Hus i Sønderborg, udvider åbningstiderne søndag for at afkorte køerne. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Der er nu halvt så mange smittede unge i alderen 10-19 år.

Sønderborg: For en uge siden var 43 unge i alderen 10-19 år smittet med covid-19 i Sønderborg Kommune, men det går den rigtige vej; Nu drejer det sig om kun om 18 unge.

Hermed går det også nedad for det samlede antal smittede i Sønderborg Kommune, hvor Statens Serum Institut melder om i alt 36 personer. Det svarer til 48,6 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Aldersgruppen 10-19 årige er dog fortsat overrepræsenteret blandt de smittede. Det skyldes smitteudbrud blandt elever på Sønderborg Statsskole, Dybbøl-Skolen, Business Colleges Syd og flere andre ungdomsuddannelser, som nåede at brede sig, før de pågældende elever blev testet og sendt i isolation.

Annonce

- Det er lykkedes os at få inddæmmet og brudt to forskellige smittekæder blandt de unge. Nu gør vi så, hvad vi kan for at forebygge, at der opstår nye smittekæder, forklarer Michael Skriver Hansen, sundhedschef i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune har blandt andet indledt et tæt samarbejde med ungdomsuddannelser og folkeskoler om at forebygge smitte blandt eleverne.

Lige nu og i alt

36 personer er inden for de seneste syv døgn blevet smittet med covid-19 i Sønderborg Kommune.

Sådan er smittet fordelt lige nu:

  • 0-9 årige: 2
  • 10-19 årige: 18
  • 20-29 årige: 2
  • 30-39 årige: 5
  • 40-49 årige: 4
  • 50-59 årige: 3
  • 60-69 årige: 2

I alt har 2.040 personer i Sønderborg Kommunen nu haft covid-19, siden sygdommen kom til Danmark i februar 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce