Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Coronaen arter sig i det meste af landsdelen: Få kommuner ramt af små smittestigninger

Arkivfoto: Johan Gadegaard
I halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner er smitten steget en smule det seneste døgn, mens den er faldet beskedent i de øvrige.

Corona: For halvdelen af landsdelens kommuner går det i den rigtige retning med coronasituationen, mens den anden halvdel tager et lille skridt tilbage. Det afslører onsdagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Det er Esbjerg, Varde, Fanø, Tønder og Sønderborg kommuner, der alle er ramt af mindre stigninger i antallet af nysmittede. Hårdest ramt er Esbjerg, hvor antallet af tilfælde målt over de seneste syv dage siden tirsdag har rykket sig fra 112 til 117. Det giver et såkaldt incidenstal på 101,4 smittede per 100.000 indbyggere.

Det tal er kun overgået i Vejen, der fortsat har Syd- og Sønderjyllands højeste smittetryk, selvom smitten her ellers er faldet pænt det seneste døgn.

Annonce

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der tirsdag 2. juni var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 13 (12) - det svarer til 26 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 117 (112) - det svarer til 101,4 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 3 (2) - det svarer til 86,1 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 26 (29) - det svarer til 97,8 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 56 (63) - det svarer til 131,2 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 32 (36) - det svarer til 34,4 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 12 (13) - det svarer til 21,6 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 41 (37) - det svarer til 109,9 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 12 (16) - det svarer til 20,5 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 58 (57) - det svarer til 78,2 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Udover i Vejen Kommune er smitten også faldet en anelse i Billund, Kolding, Haderslev og Aabenraa kommuner.

Ingen død

På landsplan er 954 danskere det seneste døgn konstateret smittet med coronavirus. De positive svar er fundet ud af 135.073 pcr-test, hvilket svarer til en positivprocent på 0,71.

Antallet af indlagte er steget med to personer siden tirsdag, så der nu i alt er 157 personer indlagt med virussen på de danske sygehuse.

Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn.

463.348 borgere i Region Syddanmark har fået det første vaccinestik mod coronavirus. Det svarer til 37,8 procent af befolkningen. 22,9 procent af syddanskerne er færdigbehandlet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce