Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Coronasmitten har sluppet sit tag flere steder - men har fået virkelig fat i én kommune

Antallet af coronasmittede er meget lavt i flere syd- og sønderjyske kommuner. Kolding kæmper dog gevaldigt mod smitten, som stiger dag for dag. Foto: Morten Stricker
Over weekenden er antallet af nye coronasmittede faldet pænt i flere kommuner. Til gengæld har smitten virkelig fået fat i Kolding Kommune.
Annonce

Covid-19: Coronasmitten har taget nogle store hop over weekenden. Ifølge mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut er antallet af nye smittede faldet markant i blandt andet Vejen Kommune, som ellers har ligget relativt højt den seneste tid.

Her var der mandag 35 nye smittede den seneste uge mod 44 i fredags. Det giver en incidens, som er antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere på en uge, på 82. I fredags var den på 103.

I top i landsdelen ligger nu Kolding Kommune med en incidens på 124, hvilket er det fjerde højeste i hele landet. Det dækker over en stigning i antallet af nye smittede fra 77 i fredags til 115.

Smittetal mandag den 15. februar

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dag (I parentes er tallene for, hvor mange der fredag den 12. februar var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 19 (18) - det svarer til 38 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 25 (28) - det svarer til 22 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 1 (4) - det svarer til 29 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 4 (11) - det svarer til 15 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 35 (44) - det svarer til 82 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 115 (77) - det svarer til 124 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 7 (7) - det svarer til 13 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 10 (6) - det svarer til 27 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 14 (11) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 17 (23) - det svarer til 23 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Udviklingen skyldes i høj grad den smittespredning, der er sket på flere af skolerne i Kolding Kommune. Flere lærere og elever er blevet smittet, siden genåbningen af de mindste klasser i sidste uge.

Mens Kolding topper listen over flest smittede i landsdelen, ligger de sønderjyske kommuner stadig i den rigtig pæne ende, selvom både Tønder og Aabenraa kommuner tager et lille nøk opad.

Lavest af alle ligger Haderslev Kommune med blot syv nye smittede inden for den seneste uge. Det giver et incidenstal på 13, hvilket er blandt den laveste i hele landet.

Annonce

Flere indlagte

Der er registreret 437 nye coronatilfælde på 29 timer, oplyste Statens Serum Institut mandag eftermiddag.

Det er sket på baggrund af 116.355 prøver. Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er på 0,38.

Normalt dækker opgørelsen 24 timer, men søndag omfattede perioden 19 timer grundet tekniske problemer. Af samme grund omfatter perioden, der ligger til grund for mandagens tal, 29 timer.

Antallet af indlagte borgere med corona er steget med seks til 315. Ni personer med covid-19 døde fra søndag til mandag.

Antallet af nyindlagte er på blot 20 på landsplan. I Region Syddanmark er blot tre ud af mere end 1,2 millioner indbyggere blevet indlagt det seneste døgn. Der er nu 43 indlagte coronapatienter på de syddanske sygehuse.

Annonce

Flere vaccinerede

236.645 personer har nu fået det første stik med vaccine mod coronavirus. Det svarer til 4,06 af befolkningen. Dermed er hver 25. dansker vaccineret. Knap tre procent af dem har også fået det andet og sidste stik.

I Region Syddanmark har 30 procent af de ansatte i social- og sundhedssektoren fået det første stik, mens 21 procent er færdigvaccineret.

Sundhedsstyrelsen meddelte mandag, at der kommer flere vacciner end forventet i de kommende måneder, og det betyder, at styrelsen forventer at være færdig med vaccinationen af alle danskere den 27. juni.


I top i landsdelen ligger nu Kolding Kommune med en incidens på 124, hvilket er det fjerde højeste i hele landet. Det dækker over en stigning i antallet af nye smittede fra 77 i fredags til 115.

Fra artiklen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce