Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Danmarks største børnetøjsoutlet til Sønderborg

Outletland kommer til Sønderborg i november. Foto: Arkivfoto
I den tidligere jem&fix bygning sælger Outletland fra 7. til 24. november legetøj, børnetøj og andet.
Annonce

Sønderborg: Hvert år besøger Viborg-virksomheden Outletland - Danmarks største outletshop for børnetøj - 12 danske byer. Konceptet er enkelt: Der lejes et lokale på mindst 1000 kvadratmeter med en attraktiv beliggenhed, og så rykkes der ind med legetøj, tøj og andet, som sælges med rabatter i tre uger. Ifølge brand- og marketingmanager Jacqueline Ann Sofie Østergaard sælges varerne med mellem 50 og 80 procent rabat.

Nu har Outletland sat kursen mod Sønderborg, og der åbnes i den tidligere jem&fix bygning fra 7. til 24. november. På grund af årstiden vil en del af sortimentet være ting, der er egnede til kalendergaver, julegaver og adventsgaver, men ellers er den overvejende del af varerne børnetøj fra danske producenter. Der er omkring 150.000 varer med til Sønderborg, og de passer børn fra 0-10 år.

- Vi køber restpartier - fortrinsvis fra danske producenter. Men vi har også tøj fra et par udenlandske producenter. Når vi snakker legetøj, så har vi en fast leverandør, som vi køber ind fra til en fordelagtig pris, siger Jacqueline Ann Sofie Østergaard.

Annonce

Fødselsdag

Det er første gang, Outletland kommer til Sønderborg. Tidspunktet er valgt, fordi der er egnede lokaler til rådighed. Om virksomheden kommer igen, vil afgøres af salget i de tre uger.

Outletland fylder i øvrigt fem år 7. november - altså på åbningsdagen i Sønderborg - og det vil blive fejret med kagemand, balloner og flag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce