Annonce
Ugeavisen Sønderborg

De tog kampen op for 81 år siden: 9. aprils ofre blev mindet

Tidligere chef for sergentskolen i Sønderborg og nu formand for Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet, Jens Peter Rasmussen, gør honnør for de faldne danskere under kampen mod tyskerne 9. april 1940. Foto: Henrik Rath
Den årlige mindehøjtidelighed for de danske faldne under kampen mod tyskerne 9. april 1940 blev endnu en gang coronaramt. Og så brast linen i stangen på kasernens flagtårn.

Sønderborg: Selv om regn og blæst fredag formiddag ikke indbød til stort fremmøde for at mindes de faldne danskere under kampen mod tyskerne 9. april 1940, så havde corona-restriktionerne igen i år sat loft over, hvor mange der måtte mødes til højtideligheden ved mindestenen.

- 5. maj mindes vi alle de faldne danskere under krigen i 1940-45, men i dag er det dem, som kæmpede og faldt 9. april 1940. Blandt dem syv soldater fra Søgård-lejren. Forgæves kan man næsten sige, for den danske regering havde sagt stop for modstanden mod tyskerne, fortalte Jens Peter Rasmussen, der er formand for Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborg-området.

Han er også tidligere chef for sergentskolen, da den var placeret på Sønderborg Kaserne. Her fik man for godt fem år siden i øvrigt mindestenen, der er opsat i 1948, flyttet hen til bygningen, da man begyndte opførelsen af det nærliggende kollegie og parkeringshus.

Annonce

Flaglinen brast

Efter et kranselægningen var der lidt at varme sig på, inden det begrænsede selskab brød op uden også at synge den ellers traditionsrige "Altid frejdig når du går".


5. maj mindes vi alle de faldne danskere under krigen i 1940-45, men i dag er det dem, som kæmpede og faldt 9. april 1940. Blandt dem syv soldater fra Søgård-lejren. Forgæves kan man næsten sige, for den danske regering havde sagt stop for modstanden mod tyskerne.

Jens Peter Rasmussen, der er formand for Kontaktudvalget For De Militære Traditioner i Sønderborgområdet.


Dog nåede man lige at konstatere, at flaget i kasernens flagtårn var væk. Det var ellers hejst behørigt på halv stang, men den kraftige vind havde fået flaglinen til at knække.

Der er højt til toppen, men stangen kan sænkes ned i flagtårnet, så man kan sætte ny line i.

Kasernen er for tiden i øvrigt mere eller mindre pakket ind i stillads og presenning på grund af istandsættelse, så det er uvist, om man i år sætter lys i vinduerne 4. maj.

En tradition som hotellet, der er flyttet ind i en del af kasernen, også er med på at holde i hævd.

Tidligere chefsergent på Hærens Sergentskole i Sønderborg og formand for Folk & Sikkerhed, Erling Lundsgaard lagde også en krans. Foto: Henrik Rath
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce