Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Der er både kvindelige og mandlige krænkere

Nancy Gerber tager afstand fra sexisme i alle former - og minder om, at der også er kvindelige krænkere. Foto: Frederik Axelsen
Klummeskribent Nancy Gerber tager stor afstand fra alle former for sexisme - og hun frygter, at hendes egne døtre skal løbe ind i en krænker. Men klummeskribenten minder os om, at der også er kvindelige krænkere og kvinder, som elsker magtfulde mænd.
Annonce

2020 er et år præget af en pandemi med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Afmagt og sårbarhed rammer én, når det eneste man kan gøre, er at tage sine forholdsregler og rette ind, når myndighederne sender anbefalinger og restriktioner ud.

Men ellers er det ude af vores hænder, og vi kan kun vente på at pandemien ”går over”, for selvfølgelig lander vi en vaccine før eller siden, men indtil da, er det kun tilbage at vente.

Mens jeg sidder her og venter, ser jeg en modig Sofie Linde stå frem og snakke om magtmisbrug og sexuel krænkelse. Hun brugte sin stemme, hun brugte sin taletid til Zulu Comedy Award, til at tale lige ind i en tsunami- sexisme- bølge, som har oversvømmet DK lige siden.

Annonce

Der skulle en Sofie til

Og bølgen har kun lige ramt os, den har ført kendte kvinder med sig, som nu tør stå offentligt frem og tør ”tage bladet fra munden”. Der skulle åbenbart en Sofie Linde til, for at vi kunne følge trop, sige stop og ønske forandring på den sexistiske front.


Og bølgen har kun lige ramt os, den har ført kendte kvinder med sig, som nu tør stå offentligt frem og tør ”tage bladet fra munden”. Der skulle åbenbart en Sofie Linde til, for at vi kunne følge trop, sige stop og ønske forandring på den sexistiske front.

Nancy Gerber


Så udover en pandemi står vi nu med et helt andet ”problem”:  Machomænd som, overborgmesteren i København Frank Jensen, beskriver sig selv, og andre topledere.

Mænd, som åbenbart igennem årtier har dyrket en kultur, hvor sex eller krænkelser er helt almindelige midler, der må ”afleveres”, for enten at blive i jobbet eller komme videre op på drømme-job-stigen.

Annonce

Skjulte overgreb

Torsdag aften i denne uge så jeg første udsendelse på TV2; ”Partiernes skjulte overgreb”. Omhandlende unge kvinder, som inderligt ønsker at gå ind i politiske ungdomspartier. Hvorfor? Fordi deres ideologier strækker sig langt ud over deres egne næsetip.

Her mødte de en syg og misforstået mandsdomineret druk- og magtkultur, som tilhører et helt andet årtusinde– sgu da ikke i år 2020.

Den ramte mig lige ned i mit moderhjerte. Hvor jeg (nu ved jeg det var naivt), troede at vejen til et ideologiens, fællesskabets og demokratiets højborg var belagt med gode rollemodeller, høj moral og respekt for individet og ønsket om en bedre verden for jorden og mennesker.

Hvordan kan jeg overhovedet opdrage mine piger til, at har de ambitioner og gerne vil frem i livet, at så er der lige en neben dabei. Jeg kan lære dem alt om at bevare deres integritet og sige NEJ og STOP. Men jeg kan ikke love, at det ikke har konsekvenser, som at måtte vinke farvel til drømmevejen. Bare fordi de møder en liderlig chef, som spærrer vejen hvis ikke trusserne ryger.

Hvorfor skal de overhovedet udsættes for det?

Annonce

Opfører sig ordentligt

Heldigvis opfører hovedparten af ledere sig ordentligt. Og mit eget køn skal bestemt ikke sige sig fri for, at der også findes kvinder der elsker mænd med magt, som gerne stiller sig til rådighed for at komme frem. Og ligeledes finder der også kvinder, der er krænkere.

I de seneste år har vi i Danmark rettet opmærksomheden på flere vigtige værdier. Vi hylder den multiseksuelle folkefest Pride, hvor vi anerkender retten til alle seksualiteter og til at være den man ønsker. Vi støtter Black Lives Matter, fordi vi ønsker at bekæmpe racisme. Vi arbejder stærkt på et bæredygtighed og CO2 neutralt land, så miljøkatastrofer mindskes.

Og nu er fokus på sexisme kommet på værdilisten, hvor vi ikke længere tolerer, at magtmisbrug og dårlig dømmekraft er incitamenter for sexsuelle krænkelser.

Det er da en helt igennem, ”ønske om menneskelig forandringsliste”, jeg synes vi kan være stolte af.

Og ja, forbered dig på, at du ikke har set og hørt alt om sexisme – men vi overlever, så længe målet er at fremtiden bliver et bedre og mere trygt sted at leve i for vores unge mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce