Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Destilleri i Sønderborg vinder igen priser i England

Morten Høgh og Carsten Adamczyk står bag Sønderborg Distillery, der så dagens lys i 2018. Arkivfoto: Timo Battefeld
Gin fra Sønderborg Distillery er blevet hædret ved London Spirits Competition og International Spirits Challenge i England.

Sønderborg: Lidt over midnat natten til mandag kunne Sønderborg Distillery igen glæde sig over, at deres trilogi af økologiske gin igen vinder medaljer i England hos "International Spirits Competition".

- Vi forsætter med at sætte Danmark og især vores landsdel på verdenskortet, siger Morten Høgh, som driver destilleriet sammen med Carsten Adamczyk, i en pressemeddelelse.

Sønderborg Gin og Dybbøl Gin har hver vundet en sølvmedalje og Als Gin fik en bronzemedalje. International Spirits Competition betragtes som én af de mest respekterede og indflydelsesrige spirituskonkurrencer i verden.

Sidst i april modtog Sønderborg Distillery også anerkendelse fra "London Spirits Competition". Her fik Sønderborg Gin og Dybbøl Gin begge tildelt en sølvmedalje.

En af de allermindste

Med de tre vindende gin sammen med firmaets Genforeningsgin nu oppe på hele 18 medaljer, fordelt over en periode på kun to år.

Sønderborg Distillery har destilleret økologisk, dansk premium gin siden 2018 centralt i Sønderborg med udsigt til Alssund.


Vi forsætter med at sætte Danmark og især vores landsdel på verdenskortet

Morten Høgh, Sønderborg Distillery


Der laves i dag fire egne smagsvarianter og dertil en håndfuld private label produkter. Deres produkter sælges både lokalt men også internationalt.

Destilleriet er et af Danmarks allermindste destillerier og placeret i en tilbygning, hvor Carsten Adamczyk bor sammen med hustruen Charlotte og deres hund Emma.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce