Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Det kørte så stærkt at jeg fik det fysisk dårligt

Nncy Gerber har formået at få noget fornuftigt ud af krisen - men hun har fuld forståelse for, at andre har det anderledes. Foto: Frederik Axelsen
Klummeskribent og indretningsarkitekt Nancy Gerber skriver denne gang, at det gav hende mere perspektiv at gå ned i tempo i coronakrisen. Men nu vil hun gerne igen op i fulde omdrejninger.
Annonce

Sønderborg: Nu har jeg i flere måneder levet i et bur, fordi myndighederne begrænsede min færden og mit samvær med en diskret lille lukket luge.
Lugen har jeg holdt lukket, sådan næsten da, i hvert fald så godt jeg kunne, jeg udviste samfundssind, men jeg har da også haft nogle ups´ere udenfor buret, hvor jeg lige skulle minde mig selv om at smutte ind igen og lukke lugen. Ingen holdt øje med, om lugen var lukket eller ej, men samvittighed og moral fyldte mere end lysten til at bevæge mig for meget ud.
Jeg har da siddet mange gange der i burets åbning og tænkt: Hvornår mon buret fjernes helt og friheden til at rejse hvorhen man vil, besøge dem man vil, træne, købe normalt ind, gå til frisør mm., ja, leve livet helt normalt som før marts 2020, liver en realitet igen?

Jeg har længtes og længes stadig efter normalitet.

Meget er nu åbnet op, men jeg føler mig ikke fuldstændig fri til at baske med vingerne. Faktisk kan jeg ikke helt greje, hvad jeg må og ikke må. Jo altså overordnet ved jeg det, men ikke i dybden.

Annonce

Fik det fysisk dårligt

Men hvordan har det så været at være isoleret? Livets centrifuge før 11. marts 2020 for mig, med koncerter, venindehygge, cafebesøg, foredrag, familie tam-tam, megen arbejde mm., kørte så stærkt rundt, at jeg indimellem fik det fysisk dårligt.
Jeg kunne selvfølgelig bare takke nej og sige fra. Men aftalerne kom snigende og var der et lille hul i kalenderen, som måske burde være prioriteret til mig selv, så takkede jeg i stedet ja til en invitation. Og sådan er det kørt alt for længe.


Nu er denne klumme blot et kik ind i mit liv, og jeg er udmærket klar over, at nogle har haft voldsomme afsavn og følt sig ensomme. At mange har lidt og at det har været en forfærdelig tid for rigtig, rigtig mange. Jeg kender naturligvis også til de økonomiske konsekvenser, det har haft.

Nancy Gerber


Faktisk lige indtil Mette lukkede for mine aktiviteter. Men frustration blev vendt til en gave. Og aktiviteter udenfor hjemmet blev erstattet med brætspil, gode snakke, serier, bøger, lange gåture, flere cykel- og løbeture, dejlig mad og ind imellem for meget hyggevin.
Masser af dejligt nærvær og samvær med de nærmeste. Vi har heldigvis haft aktiviteter nok i firmaet, så hjemmearbejdsdage i pusser, har også været med til at forstærke, at tiden føltes afslappet og gav en ro på hjemmefronten.

Annonce

Klar igen

Men nu er jeg klar igen, jeg har fået luft og ro nok og er igen klar til at skøjte ind på kulturens og udehyggens bane, klar til at se andre end den nærmeste familie og i den grad klar til at se andet end mit hjem.
Buret er dog stadig ikke fjernet, men lågen er væk. Der er åbnet mere op, jeg kan spise ude, blive klippet, rejse til flere destinationer, holde en fest osv., men friheden er stadig med begrænsninger.
Men når alt igen åbner, så skal jeg minde mig selv om den gode følelse, det var at stige af livets, travle hverdagstog og huske at prioritere færre aktiviteter og mere ro i fremtiden. Jeg skal i hvert fald huske at prioritere og mærke efter – vil jeg nødvendigvis tilbage til alle mine gøremål og aktiviteter, eller skal jeg sortere i alle de tilbud jeg får eller selv sætter i gang?
Nu er denne klumme blot et kik ind i mit liv, og jeg er udmærket klar over, at nogle har haft voldsomme afsavn og følt sig ensomme. At mange har lidt og at det har været en forfærdelig tid for rigtig, rigtig mange. Jeg kender naturligvis også til de økonomiske konsekvenser, det har haft.
Så det er på ingen måde for at forklejne alt det. Men tid er en misteværdi og mange føler ikke, de har nok timer i døgnet og det er her, jeg ønsker at sætte fokus. Vi har de timer vi har – alle har ens timer i døgnet, det handler blot om at fylde dine timer med det, du ønsker de skal bruges på.
Jeg skal have et servicetjek - for pusser, nærvær og tid – kan noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce