Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Diana åbner sin tredje frisørsalon

Simone Bertelsen er udlært sammen med Diana Jensen (t.h.) og skal være fast frisør i salonen i Guderup. Foto: Henrik Rath
I mange år arbejdede hun som kontorassistent på sygehuset og i produktionen på Linak, men frisørdrømmen ville ikke dø. Så for fem år siden blev Diana Jensen udlært, og på mandag åbner den 39-årige pige fra Nordborg sin tredje frisørsalon.
Annonce

Als: 39-årige Diana Jensen har kun været udlært frisør i fem år, men åbner nu sin tredje salon. Den første kom til i Hundslev i 2017 - siden flyttet til Augustenborg, en i Sønderborg i foråret og så nu i Guderup.

- Siden jeg var teenager, har jeg drømt om at blive frisør. Men det var ikke til at få en læreplads den gang, så jeg tog en kontoruddannelse på handelsskole, forklarer Diana Jensen, som har været ansat på både Sønderborg Sygehus og hos Linak.

Annonce

Simone er nyansat

Salonenen på Mosevej 5 i Guderup er åbnet mandag 14. september. Og Diana har ansat Simone Bertelsen som fast frisør i salonen. De to er udlært sammen.

For Diana Jensen handler initiativet med nu den tredje salon på kort tid ikke nødvendigvis om at blive stor med endnu flere saloner ude i fremtiden.

- For mig er to ting særligt vigtige. At være tilstede ude i lokalsamfundene og ikke kun konkurrere mod 40 andre frisører i Sønderborg. Og så vil jeg gerne have saloner, hvor navnet sikrer kvalitet og en god frisøroplevelse, mener Diana Jensen.

Hun understreger samtidig, at hun opfatter det som sin pligt at tage unge i lære, der brænder for faget.

- Jeg har selv oplevet, hvad det vil sige at måtte vente. Og en dag bliver der rift om frisørassistenter. Det er jeg sikker på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce