Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dybbøl Gin vinder guldmedalje i Las Vegas

Sønderborg Distillery: Carsten Adamczyk, Carl Christian Mikkelsen og Morten Høgh. PR-foto
Dybbøl Gin fra Sønderborg Distillery har netop vundet den femte pris i form af en guldmedalje i den amerikanske spilleby Las Vegas.
Annonce

Sønderborg: Sønderborg Distillery har afslutter året 2020 med en helt speciel fejring. Deres Dybbøl Gin har netop vundet den femte pris i form af en guldmedalje i den amerikanske spilleby Las Vegas.

Prisen er vundet i forbindelse med Las Vegas Global Spirit Awards, og det var på årets allersidste dag, at det lokale destilleri i Sønderborg fik beskeden.

- Vores Dybbøl Gin har vundet fire priser forinden til konkurrencer både nationalt og internationalt i Europa, og derfor syntes vi, at det kunne være sjovt at sende den til USA og selveste Las Vegas, som man kender fra adskillige film, deres kasinoer og shows, siger Carsten Adamczyk fra Sønderborg Distillery.

Las Vegas Spirit Awards er en konkurrence med et panel af anerkendte og erfarne dommere fra hele verden. De dømmer mange forskellige slags spiritus såsom whisky, rom, tequila og gin.

Konkurrencen foregår som blindsmagning, og flere hundrede produkter bliver vurderet hvert år.

Annonce

Gin siden 2018

Sønderborg Distillery har destilleret gin siden 2018 centralt i Sønderborg og har i dag fire egne forskellige gin, der sælges både lokalt og internationalt. Destilleriet har i 2020 valgt at åbne for privat såkaldt labelproduktion, og laver derfor gin for flere kunder, der ønsker at have deres egen gin under eget navn.


Vores Dybbøl Gin har vundet fire priser forinden til konkurrencer både nationalt og internationalt i Europa, og derfor syntes vi, at det kunne være sjovt at sende den til USA og selveste Las Vegas.

Carsten Adamczyk, Sønderborg Distillery.


For nyligt blev en helt ny hjemmeside lanceret som et led i at give kunder og interesserede bedre mulighed for at læse om destilleriet, produkterne og hvem der står bag. Destilleriet drives i dag af Carsten Adamczyk, Carl Christian Mikkelsen og Morten Høgh som en bibeskæftigelse. Se mere på: vegasspiritawards.com og sonderborgdistillery.com

Dybbøl Gin. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce