Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dyvig Bro er Årets Havn

Danske Tursejlere har kåret Dyvig Bro som Årets Havn. Foto: Privatfoto
Danske Sejlere giver pris til havnen på Nordals.
Annonce

Dyvig: – Dyvig Bro er et godt eksempel på, hvordan et højt serviceniveau kan gøre selv en lille havn levende og attraktiv, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen efter at havnen løb med Danske Tursejleres pris som Årets Havn. Ved kåringen blev havnen rost for et højt serviceniveau og masser af aktiviteter til både små og store sejlere.



Vi er naturligvis taknemmelige for kåringen som Årets havn 2020, hvilket jo er en anerkendelse af det store arbejde som vi gør for vores sejlere. Titlen som Årets Havn både motiverer og forpligter til at gøre en ekstra indsats.

Bent Larsen


Danske Tursejleres står bag kåringen, og modtageren af titlen modtager også 5000 kroner.

Sædvanligvis kåres Årets Havn på FLID’s havnemesse i november i Messe C i Fredericia, men på grund af Covid-19 situationen er havnemessen aflyst. Derfor offentliggøres resultatet nu.

Prisoverrækkelsen fandt sted ved Dyvig Bro, hvor Danske Tursejleres næstformand Claus Boisen overrakte prisen til Bent Larsen, John Larsen og hustruerne Charlotte og Tina fra Dyvig Bro.

Annonce

Med glæde

Familien Larsen har arbejdet på at skabe en smuk og velfungerende havn, og prisen kan nu kan bruges i markedsføringen af Dyvig Bro, så mange flere sejlere kan finde vej til bunden af Stegsvig og ind i dette fantastiske område ved Dyvig og Mjels vig.

Det er 13. gang, Danske Tursejlere kårer Årets Havn ved en afstemning blandt sine 13.000 medlemmer. I år havde 1973 afgivet deres stemme som var fordelt på 138 havne. I top fem finder vi i vilkårlig rækkefølge: Bogense Marina, Dyvig Bro, Nyhavn 2 i Middelfart, Sundsøre Lystbådehavn og Juelsminde Lystbådehavn.

Annonce

Familieejen

I begrundelsen for at vælge Dyvig Bro heddet det, at den er familieejet og drives af mennesker, som har lysten og evnen til at give en speciel oplevelse til alle gæstesejlere. Der er livlig aktivitet på havnen, og der udvikles konstant på at forbedre serviceniveauet. Bl.a. finder man en meget populært badeborg, som sejlerbørnene elsker og hygger sig med.

Der stilles gratis cykler til rådighed og der er paddle boards til rådighed. Endvidere finder mange gæstesejlere, at modtagelsen af den sejlende havnemester, som anviser en plads, som en helt fantastisk service, som gør oplevelsen med at anduve Dyvig Bro til noget helt unikt.

Annonce

Smukt

Området er naturskønt og indbyder til oplevelser både på land og langs den smukke kyst. Det har medlemmerne af Danske Tursejlere også lagt vægt på og fremhæver bl.a. udflugtsmålene Holm Vineri, Jollmand’s Gård, Hjortespringbåden samt naturligvis Oplevelsesparken Universe, hvortil der kører gratis bus om sommeren.

- Vi er naturligvis taknemmelige for kåringen som Årets havn 2020, hvilket jo er en anerkendelse af det store arbejde som vi gør for vores sejlere. Titlen som Årets Havn både motiverer og forpligter til at gøre en ekstra indsats, siger Bent Larsen fra Dyvig Bro i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce