Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Efter fem år: Astrid blev student med snit på 12,3

Astrid Siemens Lorenzen blev efter fem år på Sønderborg Statsskole student med et gennemsnit på 12,3. I første omgang blev hun erklæret uegnet til gymnasiet. Privatfoto
Forleden blev Astrid Siemens Lorenzen student efter fem år. Studenterkørslen tog hun for to år siden, så i år har den været lettere alternativ.
Annonce

Sønderborg: Forleden fik 20-årige Astrid Siemens Lorenzen studenterhuen på, og med et snit på 12,3 er hun klar til fremtiden.

- Det jeg ser frem til ved at blive student er, at jeg har vist, at jeg kan tage en studentereksamen. Og forhåbentlig vil det bane vejen for, at andre personer med handicap også har mod på at tage studentereksamen eller en anden uddannelse, siger Astrid Siemens Lorenzen.

Astrid Siemens Lorenzen er ramt af CP, cerebral parese, som er spastisk lammelse. Det gør, at hun har svært ved at styre musklerne, og at hun er nødt til at tale gennem en talecomputer kaldet Tobi.

For to år siden blev Astrid Siemens Lorenzens stamklasse studenter. Hun var i den forbindelse med på studenterkørsel.  Arkivfoto: Timo Battefeld

Det har taget hende fem år at få placeret den røde hue på hovedet, men nu er hun også klar til en fremtid på universitetet, hvor hun skal læse efter sommerferien. Men inden 20-årige Astrid kunne begynde på Sønderborg Statsskole skulle hun flere ting igennem. Hun blev nemlig erklæret uegnet til gymnasiet.

- Jeg håber, at andre uddannelser vil kunne se mit eksempel som en inspiration til at skabe de række betingelser for andre. Jeg glæder mig til at flytte hjemmefra her til sommer og starte på universitetet i København, siger hun.

Annonce

Skøn uge

Dagen efter sin sidste eksamen var 20-årige Astrid forbi Aftenshowet på Danmarks Radio og Go' aften Live på TV2 for at fortælle om, hvordan det har været at blive student, og hvordan det var at være den første med CP, som tager en studentereksamen i Danmark.


Det jeg ser frem til ved at blive student er, at jeg har vist, at jeg kan tage en studentereksamen.

Astrid Siemens Lorenzen


Dele af studenterugen tog hun dog forskud på for to år siden, da hun var på studenterkørsel med hendes stamklasse.

Det var Astrids mor, som havde fået æren af at placere studenterhuen på hendes hoved, da hun havde været til den sidste eksamen. Privatfoto

- Studenterugen er allerede startet skønt. Jeg har fejret med min familie og nærmeste med en ceremoni på Sønderborg Statsskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce