FLENSBORG: Foreløbig er der ingen tegn på bedring i det voldsomme udbrud af coronavirus i Flensborg. I de seneste syv døgn har der været 167,6 nye tilfælde af smitte per 100.000 indbyggere i kommunen, hvor der er fundet yderligere 12 nye smittede i det seneste døgn. Det oplyser kommunen mandag aften.
Siden søndag aften har tre nye mistet livet.
I alt er der siden epidemiens begyndelse fundet 1488 smittede. 33 har mistet livet, mens 850 er raske igen. 605 har aktiv smitte i kroppen.
752 er i karantæne.
354 er testet positive for mutationer i kommunen.
/JV