Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Erik har haft sin Opel i 45 år

Inge og Erik Østergaard kom i deres Opel Kaptain og Fiat 600. De havde barnebarnet Mikkel med på Kær. Foto: Jens Eilertsen
Ugeavisen møder medlemmer af Als-veteranklub på Kær.
Annonce

Sønderborg: Thomas Nielsen er formand for Als-veteranklub. Det har han været siden 2007, da klubben blev stiftet, og han er en meget populær mand blandt de omkring 250 medlemmer.

Det er nemlig Thomas Nielsen, der kører med Æ Kaffevun. Den spænder han efter sin Sunbeam Alpine årgang 1963, som han købte for tre år siden. Han købte den meget sjældne bil i Motorbyen i Odense. Prisen var 10.000 kroner plus en Triumph.

I dag fremstår bilen fejlfri, men sådan har det ikke altid været. Den sjældne cabriolet var i en meget dårlig stand, da Thomas Nielsen hentede den, men nu - et eller andet sted mellem 500 og 1000 arbejdstimer senere - fremstår bilen skinnende og som ny.

Annonce

Glad for Minor

Egon Stubberup er 77 år, og han er rigtigt glad for sin grønne Minor. Han er mekaniker og har arbejdet hos Boe Biler i Aabenraa, da virksomheden havde Morris-forhandlingen. Det er 27 år siden, bilen kom i Egon Stubberups besiddelse, og den har siden kørt 56.000 kilometer. I alt har bilen tilbagelagt 243.000 kilometer.

Egon Nielsen har en meget sjælden Sunbeam Alpine. Foto: Jens Eilertsen

- Jeg har en campingvogn til den, og vi kører tit ud i landet i den. Senest var vi på Fyn, fortæller Egon Stubberup.

Annonce

Glad for Opel

Erik Østergaard er også tidligere mekaniker. Han er 66 år, og kærligheden til den store Opel Kaptain kan han ikke skjule, da vi møder han ved Støvlen på Kær. Bilen er en årgang 1969, men Erik Østergaard har haft den siden 1975.

Egon Stubberup har tidligere arbejdet på et Morris-værksted og er rigtigt glad for sin Minor. Foto. Jens Eilertsen

Hustruen Inge Østergaard har en Fiat 600. Den er købt for tre år siden, og det pudsige er, at bilen også var ejet af familien fra 1976 til 1979. Da Erik Østergaard fandt ud af, at hans gamle Fiat eksisterede, ville han købe den. Men ejeren sagde nej gennem mange år. Da han døde, købte Inge og Erik Østergaard bilen af arvingerne. Bilen er fra 1966.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Annonce