Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Først vandt mor og nu datter

Cecilie Sköld Clausen får præmien overraket af Torben Kylling Petersen, administrerende direktør. Foto: Universe
Årets vinder af Trofæjagten i Universe er Cecilie Sköld Clausen, der gratis kan besøge parken resten af livet. For to år siden vandt hendes moder Trofæjagten.
Annonce

Nordborg: Cecilie Sköld Clausen fra Sønderborg har i al fremtid gratis adgang til Universe. Hun har nemlig vundet parkens trofæjæger-konkurrence.

Det er nu tredje år i træk, parken afslutter sæsonen med at belønne den person, der ud af de 13.000 deltagere i jagten, er den skarpeste trofæjæger. Direktøren for Universe, Torben Kylling Petersen overrakte guldbilletten, der giver Cecilie på 22 år gratis adgang til parken resten af hendes liv.

- Jeg har godt nok ligget søvnløs over flere af trofæerne, men mest over et af de kartoffeltrofæer, der var her i efterårsferien. De mange plantetrofæer var ret fine og lærerige, og da det var min mor, der vandt jo for to år siden, så er det fedt at det nu er mig. Hele min familie er klar på at deltage igen til næste år, siger Cecilie Sköld Clausen, trofævinder fra Sønderborg.

- Trofæjagten er stadig et ret stort hit blandt vores gæster, og det er både de gæster, der kun besøger os en gang i sæsonen, og vores sæsonkortholdere, som besøger os flere gange. Det er vigtigt for os at give vores besøgende så mange aha-oplevelser som overhovedet muligt, og det har vist sig, at trofæjagten er et fantastisk redskab til det. Vi gentager succesen i den kommende sæson 2021 og går nu i krig med at finde endnu flere kroge i parken til spændende trofæer, udtaler Torben Kylling Petersen, administrerende direktør.

Fata om Trofæjagten

Over 13.000 personer deltog i trofæjagten i 2020.

72 trofæer var aktive i Universe appen.

Årets vinder blev fundet den sidste søndag i efterårsferien.

Trofæet ”Det specielle vandfald” blev fundet flest gange i 2020 - hele 1961 gange.

”Etage busken” blev fundet færrest gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce