Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Far og søn vil have lokal stand-up op at stå

Far og søn - Søren Vandkær Thomsen og Mikkel Klinge Vandkær Thomsen - vil kalde grinet frem på sønderborgernes ansigter. Foto: Jens Eilertsen
Søren Vandkær Thomsen og Mikkel Klinge Vandkær Sørensen håber på opbakning til første open mic for standuppere i Kinorama 11. december.
Annonce

Sønderborg: Sønderborgerne trænger til at grine mere i denne mørke coronatid. Det mener Søren Vandkær Thomsen og Mikkel Klinge Vandkær Sørensen - far og søn fra Lysabild. Derfor har de indledt et samarbejde med Kinorama i Sønderborg, der munder ud i stand-up open mic i den store sal i Kinorama fredag 11. december klokken 20. Hvis opbakningen fra komikere og publikum er tilstede, vil der komme flere open mic i Kinorama.

Konceptet er prøvet før i Sønderborg, og det faldt til jorden igen, men det skræmmer ikke far og søn, der begge elsker at optræde. De synes ikke, det er i orden, at den nærmeste open mic for stand uppere er i Vejle. Sønderborg kan rigtigt meget, og derfor må det også være muligt at stable sådan et arrangement på benene, mener de to initiativtagere.

Annonce

Kun 50 kroner

Formålet med arrangementet er først og fremmest at give lokale standuppere mulighed for at prøve talentet og materialet af foran et live publikum, men som en sidegevinst får tilskuerne forhåbentlig et godt grin for en billig penge. Det koster kun 50 kroner at komme ind, og det er kun lige for at dække udgifterne til open mic.

I skrivende stund er der seks stand uppere tilmeldt - Mikkel Klinge Vandkær Thomsen håber, at tallet kommer op på 10 og fortæller, at mere øvede komikere også gerne må stille op for at afprøve nyt materiale. Hver optrædende får 10 minutter, og en del af charmen ved arrangementet er, at publikum ikke ved, hvem der kommer på scenen.

I salen er der plads til 200, men på grund af coronarestriktioner må alle sæderne ikke besættes. Far og søn håber, at der dukker 100 op til arrangtementet og bliver rigtigt glade, hvis tallet er 150.

Annonce

Hvor er pigerne?

- Jeg går ud fra, at det kun er unge mænd, som stiller op.

- Nej, sådan er det ikke. Den ældste er Henrik Hjortshøj fra Nybøl - han er 59, siger Mikkel Klinge Vandkær Thomsen.

Blandt deltagerne er også George Palfi, der er den mest rutinerede i feltet.

- Er der kvindelige deltagere?

- Nej, men vi håber sådan, at der kommer tilmeldinger fra kvinder - dem vil vi meget gerne have på scenen, siger Søren Vandkær Thomsen.


Vi håber sådan, at der kommer tilmeldinger fra kvinder - dem vil vi meget gerne have på scenen.

Søren Vandkær Thomsen


Annonce

Perfekt lyd og lys

Open Mic foregår i den store sal 1 i Kinorama. Her er både komfort, lys og lyd perfekt til optrædener af denne art, fortæller Mikkel Klinge Vandkær Thomsen.

- Lige uden for salen vil der være mulighed for at købe drikkevarer som øl, vin og vand, så der er med andre ord lagt op til en hyggelig og uformel aften med gode grin. Aftenen sluttes hver gang af med en afstemning hvor publikum kårer aftenens sjoveste standupper. Vinderen får en biograftur for seks personer med sodavand og popcorn – og så selvfølgelig æren, siger Mikkel Klinge Vandkær Thomsen, der sammen med faderen er vært ved den første open mic.

Sådan melder du dig til

Har du fået lyst til at afprøve dit comedy talent til open mic i Kinorama, så send en mail til event@kinorama.dk – skriv ”Open Mic” i emnefeltet. I mailen bedes du sende: Et billede af dig selv (profilbillede) og en kort tekst eller en kort video om dig selv. Hvorfor vil du være med. Evt. tidligere erfaring med stand up, lidt om hvem du er og hvad din beskæftigelse er. Og endelig dine kontaktoplysninger (Tlf. nummer, mail og bopæl).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce