Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Finanskrisen kan stadig ses i Sønderborg

Danfoss mistede mange arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen i 2008. Arkivfoto: Claus Thorsted
Mens Aabenraa Kommune har hentet flere job end lige før finanskrisen i 2008, så mangler Sønderborg stadig et stykke i at nå samme niveau i beskæftigelsen som dengang. Men der er trods alt håb, mener Dansk Industris formand i Sønderjylland.
Annonce

Sønderborg: Græsset synes ofte grønnere på den anden side af åen. Og i dette tilfælde kan der da også være noget om snakken, når man kigger fra Sønderborg og over kommunegrænsen til Aabenraa. I hvert fald når emnet er evnen til at genvinde de mange tabte arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen i 2008.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser udviklingen i antallet af beskæftigede og den samlede arbejdsstyrkes størrelse i årene fra 2008 til 2018.

Beskæftigelsen blev, som bekendt, hårdt ramt af den økonomiske krise. Ikke mindst i krisens første år fra 2008 til 2009. Beskæftigelsen fortsatte med at falde frem til 2012, men er herefter igen steget år for år, så den i gennemsnit fra og med 2017 har ligget på et højere niveau end tilbage i 2008.

Beskæftigelsen er stigende i de fleste kommuner. Flere yderkommuner kæmper dog stadig med at genvinde de arbejdspladser, finanskrisen tog.

Udviklingen i antal arbejdspladser

Tallene viser i procent udviklingen i antallet af arbejdspladser i de enkelte kommuner i perioden fra 2008-2018.

Sønderborg: - 10,6

Haderslev: - 12,8

Tønder: - 12,3

Aabenraa: + 1,4

Annonce

Var tidligt ude

Tendensen ses også i det sønderjyske, hvor Sønderborg mangler godt ti procent i antallet af job for at nå op på niveau fra før de finansielle markeder kollapsede. Til gengæld har Aabenraa hentet knap halvanden procent flere job.

- Jeg tror, det i høj grad handler om, at man tidligt har haft en målrettet indsats. Uanset partifarve har man i Aabenraa Kommune satset på at skabe gode rammer for erhvervslivet. Andre steder har det nok ikke fyldt helt så meget eller været prioriteret, forklarer formanden for DI Sønderjylland, Hans Olling. Han er direktør for virksomheden Dansk Sintermetal i Haderslev. Her ser det heller ikke for godt ud med et efterslæb på over 12 procent - i øvrigt nogenlunde som Tønder Kommune.

Men der er lys for enden af tunnelen, hvis man spørger Hans Olling.

- Jo flere i beskæftigelse, jo bedre et skattegrundlag. Så de andre kommuner er kommet pænt med i forhold til at arbejde for en mere erhvervsvenlig politik, tilføjer Olling og understreger, at alt selvfølgelig ikke kan løses politisk, men også afhænger af gode tider for de enkelte virksomheder.

Annonce

Trådte i karakter

Sønderborg Kommune gik for alvor ind med en mere aktiv og erhvervsvenlig politik, da man efter kommunalvalget i 2013 fik et erhvervsudvalg og afsatte 10 mio. kroner til mere erhvervsfremmende tiltag. Dengang med daværende byrådsmedlem, Ole Stenshøj (K), som formand under den nye borgmester, Erik Lauritzen(S).

Siden valget i 2017 har Gerhard Bertelsen (Sl. Parti) været formand, og ved den seneste DI-analyse over kommunernes erhvervsvenlighed er Sønderborg rykket fra en plads som nummer 42 i 2018 til nummer 28 i 2019. I 2014 lå Sønderborg næsten nummer sjok blandt alle landets kommuner.

En tilsvarende undersøgelse fra Dansk Byggeri flyttede Sønderborg fra en 55. til en 16. plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce