Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Find de ukendte lækkerier i naturen

Mange danskere har for alvor fået øjnene op for gåture og natur under pandemien. Samtidig er der en bæredygtig tendens i tiden, hvor flere interesserer sig for selvforsyning og danske, sæsonbetonede råvarer. Som vekselvirkning er interessen for vild mad eksploderet, fortæller eksperter. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er moderne at samle vild mad, og under pandemien er det blevet allemandseje. Men vi løber i flok, går efter de samme planter og overser oplagte muligheder.

De fleste kan genkende et brombær, og mange går på jagt efter svampe eller koger saft på hyldens skærme i juni.

Men naturens spisekammer kan meget mere. Og mange af os smider guld på gaden eller overser oplagte muligheder for gratis og fantastiske smagsoplevelser lige uden for døren.

- I virkeligheden er den mest udbredte misforståelse, at det skal være avanceret, besværligt og sjældent. Det behøver det jo ikke, siger Thomas Laursen, der er kok og professionel sanker.

Annonce

Thomas Laursen er pionér inden for sit felt, forfatter til utallige bøger om vild mad, og så har han igennem årene leveret vild mad og urter til toprestauranter som Noma, Geranium og Alchemist.

- Det er klart, at for toprestauranterne har det værdi, at der er tale om noget eksklusivt. Men vild mad behøver ikke at være restaurant-fint, siger han.

Thomas Laursen råder til, at du kigger med gastronomiske briller på noget velkendt. Det kunne være mirabeller.

De florlette blomster har eksempelvis en fin, delikat smag og aroma.

- Du kan bruge mirabelleblomsterne som smagsgiver i saft - ligesom hyldeskærme. Eller du kan lave et sukkerudtræk, som får en mandellignede smag, som igen kan bruges til at stænke kager og desserter, nævner han.

Du må bare ikke bruge for meget, for mirabelleblomsterne har et naturligt indhold af cyanid, som findes i mange fødevarer, men er giftigt i større mængder.

Mælkebøtten kan meget

Et andet bud kunne være mælkebøtten. Den er velkendt, men totalt overset og får fejlagtigt skudt i skoen, at den er bitter, mener Thomas Laursen.

- Hvis man steger den i smør eller olie, er den ikke bitter. Du kan også bruge kronbladene i en sukkerlage, som vil smage af honning. Eller du kan sylte de nye blomsterknopper. Mælkebøtten kan virkelig meget, siger han.

Du kan også gå på jagt efter grønalgen med det lidet flatterende navn: tarmrørhinde, foreslår Mikkel-Lau Mikkelsen, der er professionel sanker og programchef i sankesamarbejdet Vild Mad.

- Navnet er jo helt forfærdeligt, men den kaldes også "trøffel-tang". Det afslører noget om kvaliteten. Når den tørres, får den nogle fantastiske aromaer, som minder om dem, der findes i trøfler, siger han.

Tarmrørhinde sidder typisk fast på sten eller bolværk tæt på overfladen, især ved udløb af åer og fjorde, hvor ferskvand møder saltvand.

- Derudover skal man helst finde den i dejligt rent vand. Så ikke noget med at samle den lige ved en kloak eller spildevandsudløb, råder Mikkel-Lau.

Annonce

Dunhammer-rod på grillen

Som en sidste overset spise anbefaler han bredbladet dunhammer. Man spiser ikke den fløjlsbløde, brune frøstand i toppen, men derimod dunhammerens rod.

- Roden smager som en blanding mellem agurk, vandkastanje og asparges. Så du får både det sprøde, det saftige og det knasende element, forklarer Mikkel-Lau Mikkelsen.

Han råder til, at du smider roden direkte på grillen eller i bålet med skræl.

Træk skrællen og det forkullede af, når den er mør, og servér med smør og groft salt.

- Så får du en virkelig fin, delikat og mild smag, som minder om smørstegte asparges, siger han.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce