Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fire nye butikker slår dørene op i Sønderborg

Direktør Michael Andersen ser frem til åbningen af det store center i Øst. Foto: Hanssen

Fredag 28. september åbner MaxiZoo, Toys'R'Us, Bones og BabySam i centret på den tidligere SH Bilcenter grund.

Annonce

Sønderborg: Fredag 28. september klokken ni får Sønderborgs i forvejen stærke forretningsliv et løft af de helt store. Det sker, når centret på den tidligere SH Bilcenter grund åbner med butikkerne MaxiZoo, BabySam, restauranten Bones og Toys'R'Us.

Det er firmaet Hanssen, som ejer centret, og direktør Michael Andersen siger, at det ikke er tilfældigt, at netop disse butikker får adresse i Sønderborg.

- Vi har ønsket at lave et center, som henvender sig til en målgruppe, der spænder fra børn til bedsteforældre med et mix af koncepter, der differentierer sig og som vil kunne tiltrække trafik til byen fra et stort opland, og vi har rent faktisk sagt nej til lejere, fordi de ikke passede ind i konceptet, siger Michael Andersen.

- Vi har ønsket at lave et center, som henvender sig til en målgruppe, der spænder fra børn til bedsteforældre med et mix af koncepter, der differentierer sig og som vil kunne tiltrække trafik til byen fra et stort opland og vi har rent faktisk sagt nej til lejere, fordi de ikke passede ind i konceptet, siger Michael Andersen.

Åbningen finder sted med stor festivitas. Borgmester Erik Lauritzen klipper snoren og glæder sig sikkert over, at centret - når alle er rykket ind - vil beskæftige cirka 130 personer. En del vil være tilflyttere, mener Michael Andersen.

Sjov på første sal

Næste år i februar åbner Bowl'n'Fun på centrets første sal med 14 baner, 1000 kvadratmeter legeland med klatrebaner og hoppeborge, laserbaner, escaperooms, minigolf og virtual reality rooms samt stor restaurant The Grill. Den supplerer den anden restaurant i centret Bones godt, siger Michael Andersen.

Annonce

Flere til byen

Michael Andersen er ikke bange for, at det nye centers butikker stjæler kunder fra eksisterende butikker. Det er hans opfattelse, at jo flere tilbud, der er i en by, jo længere er kunderne parate til at køre for at handle i den.

Den 37-årige direktør er slet ikke i tvivl om, at de nye butikker og bowlingcentret med alle aktiviteterne vil trække mange nye kunder til Sønderborg - både til Øst og til midtbyen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce