Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Flaglauget ved Dybbøl Mølle vil gerne have flere med til at flage ved møllen

Ingen Dybbøl Mølle uden et dannebrog på bastionen. Og det sørger flaglauget ved Dybbøl Mølle for, og nu kan du blive en del af lauget. Privatfoto
Annonce

Dybbøl: I weekenderne mellem den 1. april og den 31. oktober samt på alle årets flagdage sørger Dybbøl Mølles flaglaug for, at der hejses flag ved den gamle mølle. I øjeblikket, hvor flaget på bastionen ved Dybbøl Mølle har været oppe for sidste gang i år, er der ca. 20 hold af to personer, der tager sig af hejsning og nedtagning.

- Men har du lyst til at være en del af flaglauget i 100-året for genforeningen, eller kender du måske en, der kunne have lyst, hører vi gerne fra dig. Bedst er det selvfølgelig, hvis du selv kan stille med en holdkammerat, skriver lauget i en pressemeddelelse.

I starten af januar mødes man og fordeler vagterne imellem holdene, og i juni indbydes til Dybbøl Bankes Laugsmiddag på Historiecenter Dybbøl Banke. Skriv til info@1864.dk eller ring tlf. 7448 9000. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce