Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Flensborg går ind i ny og hård nedlukning

Overborgmester Simone Lange understreger, at der ikke er nogen vej udenom. Nedlukning skal indføres, hvis der tre dage i træk har været flere end 100 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn.
Tre døgn i træk har der været flere end 100 nye tilfælde af coronasmitte i Flensborg på syv døgn. Nu lukker butikker, kulturtilbud, skoler og daginstitutioner igen.

FLENSBORG: - Søndag aften var der forbigående færre end 100 nye smittede per 100.000 indbyggere i Flensborg. Men vi ved, at den kritiske grænse bliver overskredet igen i dag. Derfor gør vi brug af de stramninger, som delstaterne og forbundsregeringen har aftalt, forklarede Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther på et pressemøde mandag eftermiddag.

Stramningerne gælder fra torsdag og udløber foreløbig søndag den 11. april.

Daniel Günther understregede udtrykkeligt, at han fuldt og helt bakkede op om kansler Angela Merkel, der søndag aften kritiserede flere delstater for at være letsindige.

- Derfor gør vi, hvad vi forventer af andre, nemlig strammer når incidensen er højere end 100.

I Flensborg gælder følgende regler fra torsdag:

Ved private sammenkomster må en husstand højest mødes med en enkelt anden person. Reglen omfatter såvel møde i private hjem som i det offentlige rum. Børn under 14 år tæller ikke med.

Daginstitutioner kan kun tilbyde nødpasning. Generelt må højest ti børn blive passet i hver gruppe.

Annonce

Kun nødpasning

Skolerne overgår til fjernundervisning. Også her er der mulighed for nødpasning, men kun for elever i 1. til 6. årgang. Børn med særlige behov kan fortsat mulighed blive passet på enten almindelige skoler eller i særlige tilbud. Det samme gælder for elever fra og med 7. årgang, hvis specielle omstændigheder taler for det.


I morgen er incidensen 100,9. Derfor må vi skærpe reglerne i en uge, som det er foreskrevet af delstatsregeringen.

Overborgmester Simone Lange.


Elever i afgangsklasserne kan få regulær skoleundervisning.

Dagligvarebutikkerne, apoteker, materialister og lignende må fortsat holde åbent. Det samme gælder blomsterbutikker, havecentre og byggemarkeder.

Kun en person fra hver husstand må handle.

Alle andre detailbutikker skal lukke. Det er kun tilladt at afhente forudbestilte varer. Sker dette inden døre, må kun en person ad gangen betræde lokalet.

Børn under 14 år må ledsage deres forældre.

Medicinsk nødvendig behandling og pleje kan fortsat finde sted.

Ved alle andre tjenesteydelser med kropskontakt som for eksempel i frisørsaloner skal kunderne kunne forevise en negativ coronaattest, der højest må være fra den foregående dag.

Annonce

Kultur og sport lukker

Indendørs fritids- og kulturtilbud lukker.

Sport må man kun dyrke enten alene eller med medlemmerne af sin egen husstand samt yderligere en person.

- I morgen er incidensen temmelig nøjagtig 100, nemlig 100,9. Derfor må vi skærpe reglerne i en uge, som det er foreskrevet af delstatsregeringen. Vores mål må være at komme stabilt og tydeligt ned under 100 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn, forklarer overborgmester Simone Lange i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce