Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Folkebevægelse vil holde Guderup ren: Mange vil gerne hjælpe

Efter fire dage har 31 personer meldt sig som indsamlere. Arkivfoto: Søren E. Alwan
19 ruter i Guderup og omegn bliver nu dækket af frivillige, der samler affald langs veje og stier.

Guderup: Affaldet får det svært i Guderup efter den upolitiske forening "Folkebevægelsen mod affald i naturen" har skredet til handling.

I sidste uge havde folkebevægelsen en lille annonce i det kombinerede sogne-, forenings- og skoleblad i Guderup kaldet “Vor Egen Avis”.


Vi vil gerne bidrage med at passe på vores natur og påvirke holdningen til ikke at smide affald i naturen

Folkebevægelsen mod affald i naturen


Her efterspurgte den frivillige, der kunne have lyst til at samle affald op efter de mange “uheldige” mennesker, som taber noget affald ud af vinduet, når de kører bil.

- Efter fire dage har 31 personer meldt sig som indsamlere. 19 ruter i Guderup og omegn bliver nu dækket af frivillige, der samler affald langs veje og stier. Imponerende flot og tak til alle I der har meldt jer, det er så dejligt, lyder det fra Jan Prokopek Jensen og Svend Erik Petersen, der er med i styregruppen i foreningen, der så dagens lys tilbage i foråret 2018.

Dengang var ambitionen at få 100.000 mennesker til at forpligte sig, og at bevægelsen bliver landsdækkende.

Annonce

Skal gerne sprede sig

Foreningen opkræver ikke kontingent, og har derfor kun de midler vi selv skaffer via ansøgninger fx har Linak og Sønderborg Forsyning støttet.

Desuden får den penge ind ved salg af juletræer, samt ved at bestyrelsesmedlemmerne selv støtter med kontanter samt fra bidrag fra privat personer.

Folkebevægelsen håber nu, at initiativet spreder sig i Sønderborg Kommune. Vollerup blev tilsvarende “dækket ind” med 10 frivillige indsamlere for et år siden.

- Vi vil gerne bidrage med at passe på vores natur og påvirke holdningen til ikke at smide affald i naturen. I takt med de dejligt mange indsamlere mangler vi penge til at fortsætte arbejdet, og udbrede det i hele kommunen, siger Svend Erik Petersen og Jan Prokopek Jensen, der henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem i "Folkebevægelsen mod affald i naturen".

Når indsamlere melder sig, som i Guderup, donerer foreningen en tang og en vest - udstyr for cirka 200 kroner per person.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce