Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Foredrag om Danebod Højskole

Der har været højskole i Fynshav i snart 100 år. Foto: Claus Thorsted
Annonce

Fynshav: Det er 100 år siden, Danebod Højskole i Fynshav blev oprettet. Det skete efter genforeningen 1. november 1920, og skolen har således øjenkontakt med den runde dag.

Der var højskole i Fynshav frem til 2002, hvor de gamle højskolebygninger blev rammen om Efterskolen Strand på Danebod indtil 2013. De stod tomme et par år, før Efterskolen Epos, som her i august byder sjette årgang velkommen, blev etableret.

100-året for Danebod Højskoles oprettelse markeres bl.a. med et foredrag af tidligere højskoleforstander Mogens Hemmingsen, som vil fortælle om ideer, hændelser, personer, brydninger, mm. fra Danebods historie.

Mogens Hemmingsen var forstander på Danebod fra 1974 til 1995. Siden har han bl.a. været forstander på Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskole. De seneste fem år har han været forstander på Liselund Møde- og kursussted i Slagelse.

Alle er velkomne til foredraget på Efterskolen Epos på Danebod torsdag d. 20. august klokken 20.15. Foredraget er for alle interesserede og bliver holdt i forlængelse af generalforsamlingen for medlemmer af skolekredsen på Efterskolen Epos, som begynder kl. 19.

Der er tilmelding til foredraget på 50304181.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce