Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fra analfabet til topkarakter på ni år

Layla Jafari kom til Danmark for ni år siden som analfabet. Nu har hun taget uddannelse med topkarakter. Foto: Jens Eilertsen
Layla Jafari kunne hverken læse eller skrive, da hun for ni år siden blev familiesammenført fra Talibans højborg i Afghanistan til Danmark. Nu har hun taget uddannelsen som SOSU-hjælper med topkarakter og fået et barselsvikariat. Den 42-årige kvinde kan ikke sige noget negativt om tiden i Danmark - jeg nyder at bo i et land, hvor mænd og kvinder er lige, jeg har fået uddannelse, job og kørekort og mine fem børn klarer sig alle godt. Jeg er meget taknemmelig, siger hun.
Annonce

Sønderborg: Det er en glad og taknemmelig kvinde, ugeavisen møder på Jobcentret i Sønderborg. Layla Jafari siger allerede i Jobcentrets indgangsparti, at hun kan takke Danmark og danskerne for, at hendes drømme er blevet til virkelighed.

Forhistorien er, at hun blev familiesammenført til Danmark fra Talibans højborg i Afghanistan Kandahar for ni år siden. Hun kom med tre af sine fem børn. Manden og to børn var allerede i Danmark. I Kandahar var det forbudt for piger at gå i skole, så hun kunne i 2011 hverken læse eller skrive, og hendes eneste joberfaring fra Afghanistan var at være husmor. Men hun kom til Danmark med drømmen om uddannelse og job, og hendes motto var og er stadig: Jeg kan, jeg vil og jeg gør det.

Det har hun til fulde levet op til, for Layla Jafari har netop overstået SOSU-uddannelsen med topkarakteren 12, og hun har fået et barselsvikariat frem til nytår hos Hjemmeplejen distrikt Fjord.

- Det er mit drømmejob. Jeg elsker at arbejde med de gamle mennesker, og jeg håber, at jeg får en fastansættelse, siger Layla Jafari.

Hun fortæller også, at det ikke giver problemer af nogen art, at hun går med tørklæde. Hun har dog en gang oplevet, at hun gik ind på et værelse og beboeren sagde: Gå ud. Beboeren er dement, og Layla Jafari ved ikke, om det havde noget med tørklædet at gøre. Men hun henvendte sig til kollegerne for at få råd.

Episoden påvirker ikke Layla Jafari. Hun fortæller, at alle hendes kolleger er søde og hjælpsomme og at hun går glad på arbejde hver dag.

Den afghanske SOSU-hjælper siger, at der er så mange, hun gerne vil takke for, at det er lykkedes at nå så langt på de ni år. Både på uddannelserne Lær Dansk, FVU (Forberedende Voksenundervisning), VUC og SOSU-skolen. Men der har også været hjælp fra Lektiecafeen, og frivillige fra Røde Kors har hjulpet hende med at tale dansk og fungere i det danske samfund.

Jeg er fantastisk glad for, at det lykkedes for Layla Jafari. Det er noget af en solstrålehistorie, og det viser, at vores integrations- og uddannelsestilbud virker. At komme til Danmark har været en stor omvæltning - både kulturelt og uddannelsesmæssigt, og hun fortjener stor ros for det, hun har opnået. Det glæder mig usigeligt, at også Layla´s fem børn er godt igennem- og på vej igennem gode uddannelser.

Formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget Jan Prokopek Jensen.

Annonce

Jeg er bange

Layla Jafari har ikke så let ved at tale om de ting, hun oplevede i Afghanistan. Men hun fortæller alligevel, at hendes far blev dræbt af en bombe, da hun var to til tre år, og hun har mistet to brødre.

- Jeg så en pige, der havde fået ødelagt den ene side af ansigtet, fordi der var blevet smidt klorin i hovedet på hende. Der var også en nabopige, der blev dræbt, fordi hun havde haft en kæreste. Piger må ikke en gang snakke med drenge. Jeg hørte om steninger af piger og kvinder, men jeg så det aldrig. Men Kandahar var bare sådan et sted, hvor man var bange hele tiden. Jeg kan godt tage tilbage, fordi jeg ikke er flygtning - jeg er familiesammenført - men jeg tør det ikke. Jeg får simpelthen angst, når jeg tænker på Afghanistan.

- Det eneste, jeg savner fra Afghanistan, er min familie. To af mine brødre er dog i Pakistan, og jeg var glad for, at jeg i 2017 fik mulighed for at besøge min moder i Iran. Hun var blevet lam i den ene side - og hun døde kort efter, siger Layla Jafari.

Annonce

Elsker naturen

Den afghanske SOSU-hjælper bruger sin fritid på fitness i Sundhedscentret. Her er hun på et kvindehold og de mødes sædvanligvis to gange om ugen. Men hun elsker også naturen og går lange ture med sine børn.

Børneflokken tæller fem - de to yngste, en dreng, der snart fylder 16, og en 22-årig kvinde, bor hjemme. Alle børnene klarer sig godt i Danmark. Den ældste datter er tandklinikassistent, den næst ældste datter er i gang med at uddanne sig til ergoterapeut, den yngste datter begynder efter sommerferien på en uddannelse - hun vil være enten bygningsingeniør eller matematiklærer. Den ældste søn er i gang med bygningsingeniøruddannelsen, mens familiens yngste søn går på gymnasiet.

Layla Jafaris mand kan på grund af sygdom ikke arbejde.

- Hvad med fremtiden?

- Jeg håber bare på, at jeg får en fast ansættelse. Og så kunne jeg da godt tænke mig en lejlighed nede ved jorden eller et hus.

Layla Jafari bor på øverste etage i Stenbjergparken og synes det er hårdt at slæbe varer op ad de mange trapper.

Layla Jafari er glad for, at hendes fem børn er godt på vej i Danmark. Foto: Jens Eilertsen
Taknemmelig. Det er et ord, Layla Jafari bruger tit i samtalen med ugeavisen. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce