Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Friskole åbner atter efter corona-lukning

Æblegård Friskole i Adsbøl er igen åbnet efter en kortere corona-lukning. Privatfoto.
Annonce

Adsbøl: Elever og lærere på Æblegård Friskole i Adsbøl er torsdag vendt retur til til skolen. Lørdag 21. november blev der konstateret COVID-19 i lærerstaben, og skolen lukkede ned.

Alle berørte elever og det samlede personale blev sendt til test. I løbet af onsdag d. 25. november fik alle elever i de berørte klasser og det samlede personale i skole og SFO svar på deres tests - og de var alle negative.

Derfor kunne både skole og SFO åbne for alle klasser fra og med torsdag.

- Alle glæder sig over den lykkelige udgang på forskrækkelsen og var glade for at se hinanden igen torsdag morgen. Der var i forvejen planlagt jule-klippe-dag på skolen d. 26. november og den gennemførtes som en hyggelig og positiv markering af at skolen kom godt igennem krisen, udtaler skoleleder Else Mølgaard i en pressemeddelelse.

- Det er næsten for godt til at være sandt, at ingen på skolen er blevet smittet. Det kan kun betyde, at personalet - og her i højeste grad den smittede lærer - har været omhyggelige med både hygiejne og afstand, og at børnenes rutiner med håndvask op til fem gange dagligt, virkelig gør en forskel, siger hun.

- Skolens forældre skal også roses for opbakning, umiddelbar efterkommelse af kravet om testning af deres børn, opmuntrende e-mails og for, at de på den måde passer på skolens børn og personale, men også på hinanden, udtaler Else Mølgaard.

Torsdagens coronatal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at lidt flere er smittede i Sønderborg Kommune end dagen før. Der er 52 mod 46 onsdag. Det er dog stadig i den lave ende i forhold til resten af landet.

Samlet i Danmark er syv færre indlagt på hotel, så der nu er 244 indlagt mod mere end det dobbelte i foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce