Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gallery Sønderborg lukker - flytter til Aabenraa

Kim Flink gjorde drømmen om eget galleri til virkelighed i 2019. Nu må han se i øjnene, at galleriet ikke skal have adresse i Sønderborg centrum. Foto. Jens Eilertsen
Kim Flink har kæmpet for galleriets overlevelse siden 2019, men efter flytningen til Jernbanegade er antallet af kunder faldet betydeligt - og nu forsvinder galleriet fra Sønderborg centrum.

Sønderborg: Kim Flink har kæmpet for Gallery Sønderborgs overlevelse siden 2019, men nu har han ikke flere kræfter, og galleriet i Jernbanegade lukker efter et lille halvt år på adressen. Det betyder dog ikke, at den snart 64-årige galleriejer stopper. Han flytter aktiviteterne til Aabenraa, hvor han har fået en aftale med indehaverne af livsstilsbutikken Krusmølle, der også har en række kreative værksteder. Det nye galleri får navnet Galleri Syd.

Det er med en lille tåre i øjenkrogen - og så alligevel ikke - Kim Flink nu trækker sig fra Sønderborgs centrum. Han er træt af at kæmpe, træt af, at der hele tiden dukker nye udfordringer op, og skuffet over, at kommunen ikke har set sig i stand til at finde en eller anden løsning, så det var muligt at blive i Sønderborg.

Blev opsagt

Gallery Sønderborg åbnede i 2019 i de lokaler i Perlegade, som i dag huser Brinck Isenkram. Der skulle laves rigtigt meget - blandt andet helt nyt lys - før galleriet åbnede med et koncept, hvor kunstnere lejede en væg. 22 kunstnere var der plads til, og det hele gik godt - lige til marts 2020. Så lukkede landet på grund af corona.

Kim Flink fik dog galleriet på benene igen, og alt kørte fint, da tæppet igen trukket væk under ham. Lejemålet i Perlegade blev nemlig opsagt. Situationen var den, at der - da lejekontrakten blev underskrevet - var mange tomme lokaler i Øvre Perlegade, og derfor fik Kim Flink lokalet til langt under den normale leje.

Da der så dukkede en lejer op, som ville betale den rigtige leje, måtte Gallery Sønderborg naturligvis ud - det har Kim Flink stor forståelse for, og han har kun godt at sige om udlejeren.

Annonce

Kun 25 procent

Samme udlejer er indehaver af lokalet i Jernbanegade, som tidligere husede fotoforretningen Click, og her rykkede Gallery Sønderborg ind i september 2021. Lokalet blev åbnet med champagne, flotte taler og stor optimisme - men så meldte hverdagen sig.

- Det nye lokale ligger jo kun 10 meter fra Borgen Shopping, og jeg troede, at det ville få folk til at komme herned. Men det er ikke sket. Jeg mangler helt strøgkunderne, og det er sådan nu, at jeg sælger et billede, hver gang jeg solgte fire i lokalerne i Øvre Perlegade, siger Kom Flink, som bestemt ikke bryder sig om at fortælle en kunstner, at der ikke er solgt et billede - noget, han heldigvis er sluppet for indtil videre.

Jeg mangler helt strøgkunderne, og det er sådan nu, at jeg sælger et billede, hver gang jeg solgte fire i lokalerne i Øvre Perlegade.

Kim Flink

- Flere kunstnere kæmper for at leve af deres kunst, og for dem er det beløb, der betales for vægleje, mange penge. Derfor er jeg altid bange for, at jeg må sige til dem, at der ikke er solgt et billede, siger galleriejeren.

Annonce

Mærkede det straks

Det er nogle uger siden, Kim Flink besøgte Krusmølle i Aabenraa, og han mærkede straks: Det er her, jeg skal være.

- Det var bare noget, jeg kunne mærke - hele miljøet tiltaler mig. Jeg er kommet meget på Krusmølle, men har aldrig tænkt på at åbne et galleri der - men ved seneste besøg kom det hele bare til mig. Parret der har jo drevet Krusmølle i 35 til 40 år. De brænder for det og har gennem årene fulgt deres instinkt og deres hjerte. Det tiltaler mig, og det vil være super, hvis jeg kan tiltrække flere folk.

- Jeg vil selv male på Krusmølle i et lille galleri på det, jeg kalder Nisseloftet, og så vil jeg have et andet lokale, hvor jeg ni måneder om året sælger malerier som i Sønderborg. Det bliver bare med provision til mig og Krusmølle og ikke med vægleje. Jeg har jo netværket blandt kunstnerne, og vi vil forsøgt at få flere internationale kunstnere til at udstille, siger Kim Flink, der overvejede at fortsætte med Gallery Sønderborg samtidig med, at han var den del af Krusmølle. Men så var det, at kæresten mindede ham om, at døgnet kun har 24 timer - og at hun faktisk gerne ville se ham en gang imellem.

Krusmølle historiekrusmoelle.dk

Krusmølle blev grundlagt af hertug Hans den Ældre (1521-1580). Den ejedes senere af hertugen af Gottorp, og i 1713 overgik den til kongen. Møllen blev givet fæste til mølleren, som drev den.
Som alle møller i hertugdømmet Slesvig havde Krusmølle sin faste kreds af bønder, som skulle lade deres korn male på netop den mølle. Tvungne møllegæster hos Krusmølle var bønder fra Felsted, Varnæs, Ensted, Uge og Rinkenæs sogne. Mølletvangen eksisterede til 1853.

Oprindelig hørte der ingen landbrugsjord til Krusmølle. I årene omkring 1800 købte den daværende møller Sønnichsen en hel del jord, og mere er senere kommet til.

Indtil midten af 1800-tallet havde Krusmølle foruden kornmøllen en valkemølle, og fra 1852 til 1877 var der på ejendommen et brændevinsbrænderi.

I 1877 lagde en brand stuehus, stald, lader og brænderi i aske. Ni år senere brændte det gamle bindingsværksmøllehus. Bortset fra brændevinsbrænderiet blev bygningerne hurtigt genopført – i den skikkelse de, med visse om- og tilbygninger, har i dag.

Omkring 1912 blev der i møllebygningen indrettet et elektricitetsværk. Med vandkraft produceredes el til forsyning af adskillige gårde i omegnen med el til lys og kraft. Elværket blev nedlagt, da Sønderjyllands Højspændingsværk kom til i 1923.

Mølleriet mistede i tiden mellem de to verdenskrige en betydning, fordi bønderne gik over til selv at male deres korn, hvilket indførelsen af elektrisk kraft gjorde muligt.

I 1972 blev mølledammen og møllebygningen udstykket fra landbrugsejendommen. Ejendommen med stuehus, driftsbygninger og jord blev i 1986 overtaget af Nina og Henrik Loff, og i dag er Krusmølle en livsstilsbutik med selskabslokaler, værksteder og andet.

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fællessang med FOF og Sangcentret

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kom med en god idé til navn og vind 2500 kroner

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Fika fik fantastisk modtagelse

Ugeavisen Sønderborg

En jubilæumsgave venter på dronningen: Kommunen planlægger en overraskelse under sommeropholdet

Ugeavisen Sønderborg

Tiden som børnehave er slut: Nu vil boligforening rive ned og bygge rækkehuse

Ugeavisen Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter i Spang

Ugeavisen Sønderborg

Mindeord: Anna Marie kunne se det sjove ved næsten enhver situation

Ugeavisen Sønderborg

Trekantsdram åbner sæsonen på Sønderborg Teater

Ugeavisen Sønderborg

Er du enlig mand - så har Outdoor I Centrum et godt tilbud

Ugeavisen Sønderborg

Smitterekord - også i Sønderborg

Ugeavisen Sønderborg

Har du lyst til at prøve at være en anden: Så kan SLURK hjælpe

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Garden trutter af optimisme

Ugeavisen Sønderborg

Der er mange kloge hoveder på Statsskolen

Ugeavisen Sønderborg

Universe udvider populær attraktion: Går en etage højere op

Annonce