Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gavekort fik Mette til at vælge uddannelse

Mette S. Bojer var midt i 20erne, da hun fandt ud af, at hun ikke ville fortsætte som social- og sundhedshjælper. Foto: Jens Eilertsen

Mette S. Bojer fik for snart 15 år siden et gavekort til en fodterapeut. Det gjorde, at hun droppede jobbet som social- og sundhedshjælper for at gå i gang med ny uddannelse.

Annonce

Sønderborg: Fodterapeut Mette Stolberg Bojer fra Sønderborg er uddannet social- og sundhedshjælper, men da hun havde passeret 25 år, syntes hun, at der skulle løbes for hurtigt. Derfor begyndte hun at kigge sig om efter en anden uddannelse.

Det blev et gavekort fra moderen til en fodterapeut i Sønderborg, der gjorde, at hun valgte den vej. Det var nemlig en helt perfekt uddannelse for den dengang 27-årige sønderjyde, for hun fandt besøgene hos fodterapeuten interessante og fik også meget at vide om uddannelsen og jobbet i det hele taget.

Det spillede også ind, at uddannelsen kun tager halvandet år.

- Jeg havde slet ikke lyst til at gå i gang med en lang uddannelse på fire til fem år, så jeg henvendte mig til skolen i Randers, der er det eneste sted uden for København, man kan tage uddannelsen. Jeg kom ind med det samme, og det kom godt nok bag på mig. Jeg var naturligvis glad, men også overrasket over så meget vi skulle lære på bare 18 måneder, siger Mette Stolberg Bojer.

- Jeg har endnu ikke fundet et sted, der er så smukt som Als. Når jeg kørte fra Randers tilbage til Sønderborg og kom over den nye bro, så fik jeg en ganske særlig fornemmelse, der overbeviste mig om, at jeg ikke skulle være andre steder.

Mette S. Bojer
Annonce

Mangelvare

En anden årsag til, at hun valgte fodterapeutuddannelsen var, at der var mangel på fodterapeuter i Sønderborg-området, og hun havde besluttet med sig for, at hun ville tage en uddannelse, der gjorde, at hun kunne arbejde i eller i nærheden af fødebyen.

- Jeg har endnu ikke fundet et sted, der er så smukt som Als. Når jeg kørte fra Randers tilbage til Sønderborg og kom over den nye bro, så fik jeg en ganske særlig fornemmelse, der overbeviste mig om, at jeg ikke skulle være andre steder. Det var slemt nok at være halvandet år i Randers, og i København kan jeg slet ikke se mig selv, siger Mette S. Bojer.

Annonce

Selvstændig

Hun valgte at gå lige fra skolen til selvstændig og har siden haft nok at se til, for der er mange forskellige sygdomme, der gør, at der er brug for en fodterapeut.

En del af patienterne i det nye Føddernes Hus har diabetes og har således mistet følelsen i fødderne. Når en diabetespatient går mange år uden at opdage sygdommen, ødelægges de fine nervebaner, siger fodterapeuten, og det giver fodproblemer.

Også patienter med leddegigt har gavn af et besøg i det nye forterapeuthus. Nogle af dem lider meget, siger Mette S. Bojer.

Den sidste store gruppe er dem, der kommer med nedgroede negle. I den gruppe er der mange unge, som får problemer med fødderne, fordi de bruger forkert fodtøj.

Annonce

Vild med håndbold

Man kunne måske forvente, at fodterapeuten ville være vild med fodbold - men sådan er det ikke. Mette S. Bojer er meget mere til håndbold, og det sker tit, at hun kører til Flensborg bare for at se håndbold på absolut topniveau.

Mette S. Bojer er gift og har to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce