Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Genbrugsbutik giver 130.000 kroner til Julemærkehjem

En stor del af de dejlige børn og unge, der har ophold på julemærkehjemmet, var med ved overrækkelsen af de mange penge. Foto. Jens Eilertsen

Julemærkehjemmet i Kollund mødte talstærkt op, da de mange penge blev overrakt hos Tandsleg Genbrug.

Tandslet: Det var en fyldt minibus, som fredag kørte ud fra Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med kurs mod Tandslet Genbrug. I bussen sad mange af børnene fra hjemmet og gættede på, hvor mange penge, genbrugsbutikken ville donere. De fleste gættede på mellem 10.000 og 30.000 kroner. En enkelt mente, at beløbet kunne snige sig op på 50.000 kroner. Det synes de fleste var helt uden for rækkevidde.

Da børn og forstander Vibeke Sørensen, Sønderborg, var steget ud fra den gule minibus, blev en check hevet frem af genbrugsbutikkens leder Lone Wonsild, og den fik hele Kollund-holdet til at spærre øjnene op. Der stod nemlig 130.000 kroner på checken. Det store beløb affødte jubel blandt børnene, mens Vibeke Sørensen nærmest så ud som om hun frygtede, at checken ville blive trukket tilbage, fordi der var sket en fejl. Men den var god nok.

Optimismen med hensyn til beløbets størrelse fik ellers et dyk inden overrækkelsen, for Lone Wonsild fortalte, at genbrugsbutikken mangler frivillige og derfor har reduceret åbningstiden med to dage.. Der er i dag 20 frivillige, og der er brug for yderligere fire, som er fortrolige med et kasseapparat. Og så er der brug for stærke mænd.

Lone Volsild sagde på vegne af hele genbrugs-holdet, at hun er stolt og glad for at kunne give de mange penge til netop julemærkehjemmet i Kollund, som hun synes gør et fantastisk stykke arbejde for at hjælpe børn, som har det vanskeligt i hverdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce