Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gode corona-nyheder: Laveste antal juleindbrud i 10 år

Mange var hjemme i juledagene, og det har sandsynligvis haft indflydelse på det lave antal indbrud, der har været i perioden. Foto: Morten Dueholm
Julen 2020 har sat rekord som julen med færrest indbrud i 10 år. Flere danskere har fejret jul i eget hjem, og det har givet indbrudstyvene svære arbejdsvilkår. Rigspolitiet opfordrer danskerne til at holde fast i den gode udvikling med Nabohjælp.
Annonce

Normalt er julen indbrudstyvenes højtid, men i år har corona lagt en dæmper på festlighederne. Antallet af indbrudsanmeldelser i juledagene er halveret i forhold til 2019. Og ikke nok med det. Indbrudsniveauet er det laveste, vi har set i 10 år, viser tal fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik. Og selvom ét indbrud altid er ét for meget, er der grund til optimisme. Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.

I Syd- og Sønderjyllands politikreds har der fra 18. december til 3. januar været 40 anmeldelser af indbrud. I samme periode i 2019/2020 var der 135 anmeldelser. I Sydøstjyllands Politikreds var der i den seneste periode 57 anmeldelser mod 149 i samme periode i 2019/2020.

- De rekordfå indbrud i juledagene vidner om, at nabolag, hvor naboerne er synlige og aktive, skræmmer indbrudstyvene væk. Vi skal prøve at holde fast i den gode udvikling, som vi har set hen over julen. Fortsætter vi med at være synlige, fortælle naboerne om indbrud og mistænkelig adfærd og hjælpe hinanden i ferierne, kan vi give antallet af indbrud endnu et hak nedad, siger Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationskonsulent i Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Annonce

Populær app

Antallet af indbrud er gennem en årrække faldet - en udvikling, som begyndte allerede før, at danskerne indtog hjemmekontorerne. Her peger politiinspektør i Rigspolitiet Henrik Sønderby på én særlig gruppe af borgere, som kan tage æren for den gode udvikling.

- De borgere, som er aktive nabohjælpere til hverdag og i ferier, fortjener en tak. Vi ved fra forskningen, at Nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud, så det stigende antal nabohjælpere har helt sikkert en betydning for det faldende indbrudstal, siger Henrik Sønderby.

200.000 danskere bruger allerede Nabohjælps app til at koordinere feriehjælp og advare naboerne om indbrud og mistænkelig adfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce