Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gråsten-forlag udgiver seks nye bøger

Annonce

Gråsten: Det lille Konval Forlag har for nylig udsendt seks nye bøger. Forlaget har nu har 22 udgivelser, som alle er med vittigheder eller citater som indhold og alle samlet og redigeret af John Nielsen fra Gråsten.

De nye bøger er alle citatsamlinger på 170 til 280 sider. ”Bidende bemærkninger” indeholder ironiske og satiriske citater. ”Vittige visdomsord” er titelmæssigt selvforklarende, mens ”Ærbare æselører” indeholder citater fra oldtidens vise mænd helt frem til nutidens nobelprismodtagere. ”Ideologi eller idioti” sætter magthavere og andre indflydelsesrige under lup. ”Danmark dejligst” er en citatsamling udelukkende med dansk deltagelse og indeholder citater og vittige bemærkninger fra kongehuset, graffiti og forfattere. Sluttelig har John Nielsen dristet sig til at udgive 200 sider med ”Nielsens noter”, der er en samling af strøtanker, han selv har formuleret gennem tiderne, men aldrig tidligere publiceret.

De nye bøger kan efterspørges i handelen, idet de distribueres over hele landet via DBK på grundlag af efterspørgsel, mens de første 16 så længe lager haves fortsat skal bestilles eller købes direkte hos forlaget. Forlaget kan findes på Facebooksiden Konval Forlaget citater og vittigheder og på hjemmeside www.konval-forlaget.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce