Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gråsten Skoles trivselslærer: Jeg har verdens bedste elever

Trivselslærer Sussi Borup er glad for sine elever - og det er gensidigt. Foto: Jens Eilertsen
Ugeavisen har to gange nævnt Gråsten Skole i forbindelse med artikler om mobning. Til trods for, at beretningerne er omkring 20 år gamle, inviterede skolen os på besøg til en snak om situationen i dag.

Gråsten: Ugeavisen er på besøg på Gråsten Skole. Vi er inviteret af afdelingsleder Annemette Nørgaard - hun er det, der tidligere hed viceskoleinspektør - og har bedt os komme, fordi hun er ked af, at Gråsten Skole nu to gange er blevet nævnt i den serie af mobbeartikler, ugeavisen står bag.

- Det er aldrig rart at se skolens navn nævnt i forbindelse med mobning, siger Annemette Nørgaard, der selvfølgelig godt ved, at den nuværende ledelse ikke kan holdes ansvarlig for, hvad der skete på skolen for mere end 20 år siden. Alligevel vil afdelingslederen gerne fortælle, hvad der i dag gøres for at komme mobning til livs, og hun henviser i første omgang til Gråsten Skoles antimobbestrategi, hvor der i første linje står: På Gråsten Skole tolereres mobning ikke.

Annonce

Væsentlig spiller

Lærer Sussi Borup kommer ind gennem døren og sætter sig ved bordet. Hun er nemlig en væsentlig spiller i indsatsen mod mobning, og eleverne er mere end glade for trivselslæreren. Det opdager vi på en tur rundt på skolen, hvor der flere gange råbes: Hej Sussi. Et par elever tager hende også i hånden.

Der manglede ikke smil i skolegården, da ugeavisen var på besøg. Foto: Jens Eilertsen

Sussi Borup har kun været ansat på skolen siden oktober 2020 og hun fungerer som trivselslærer. Det betyder, at hun kan sættes ind, hvis der er behov for det, men hun er også klasselærer. Hun er i dag lærer for skolens 4.a og 4.b, der har haft udfordringer på trivselsområdet.

Annonce

For mange konger og dronninger

Ugeavisens spørger, om der er tale om to problemklasser - og det skydes ned med det samme både af trivselslæreren og afdelingslederen. Eleverne er alle helt fantastiske, siger de to nærmest i munden på hinanden, men sammensætningen kan godt være problematisk. Det næves i en sidebemærkning, at der godt kan være for mange konger og dronninger i en klasse.

En af skolegårdens friske drenge smed sig lige foran fotografen. Foto: Jens Eilertsen

- I klasserne har vi nu trivsel i højsædet, siger Sussi Borup - der også siger, at eleverne er på "bombe-kursus". Her lærer de at omgås hinanden - "bomberne" får at vide, at de skal komme til lærerne, hvis de føler, at de er ved at eksplodere, og dem med "tændstikkerne", som udløser "bomberne", lærer, hvordan de lader være med det.

- Vi har nogle udadreagerende elever, og det er typisk dem, der drilles. For der er kun sjovt at drille, hvis der kommer en reaktion, siger Sussi Borup.

Annonce

Rundbold

Hun gør meget ud af at fortælle eleverne, at det er i orden, at vi ikke alle er ens - i udseende, opførsel, religion og andet. For at få eleverne til at føle fællesskab, bruges der lige i øjeblikket rundbold. Her får de en god oplevelse sammen og finder ud af, at de kun kan vinde, hvis de støtter hinanden.

- Vi har også et godt samarbejde med SSP, hvor eleverne lærer, at de skal hjælpe hinanden og ikke kun tænke på mig, mig og mig, siger Sussi Borup.

- Hjælper det så?

-Vi har haft klasser med mange konflikter, men det er et langt sejt træk. Den slags løser man ikke fra den ene dag til den anden. Men det går den rigtige vej.


Vi har haft klasser med mange konflikter, men det er et langt sejt træk. Den slags løser man ikke fra den ene dag til den anden. Men det går den rigtige vej.

Sussi Borup


Annemette Nørgaard har også det indtryk, at det går den rigtige vej og understreger i øvrigt, at problemerne ikke kan løses uden forældrenes medvirken.

- Har der været voldelige episoder i klasserne?

- Nej, det her munder kun ud i uro i klasserne. Men jeg vil gerne understrege, at det altså er verdens bedste børn, jeg har, og det er skønt at snakke med hver enkelt, siger Sussi Borup.

- Elever kan jo også mobbe lærere - er du slet ikke ude for det?

- Nej.

Annonce

Dramaqueens

I klassen arbejdes der også på at give de svage elever en robusthed - de skal lære at håndtere et nej, hvis der for eksempel er en, der ikke vil lege den dang. Det skal de ifølge læreren bare sige pyt til og så komme videre i stedet for at gå og være sur.

Med et grin fortæller Sussi Borup, at der også er vist film for klasserne med forskellige karakterer, og efterfølgende skal eleverne så placere sig selv. Klassens dramaqueens kan godt genkende sig selv i filmene.

- Der må vel være nogle elever, du ikke kan nå?

- Nej, den elev findes ikke.

- Da jeg gik i skole, måtte lærerne slå - det gjorde de, og det der med uro i klassen, det var der ikke meget af. Savner du ikke, at lærerne må bruge lidt mere magt?

Susi Borup og Annemette Nørgaaqrd siger samstemmende, at de ikke går ind for, at man må ruske nogen - og griner lidt, når de siger, at det der med at give en elev et nøglebundt i nakken, det er ikke vejen at gå.

Så glade er de i skolegården på Gråsten Skole. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce