Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Grænsehandel bliver helt skæv: Snart kan der komme lovlig hash på hylderne i Flensborgs apoteker

People smoke marijuana at the annual Expo Cannabis in Montevideo, Uruguay, December 4, 2021. REUTERS/Mariana Greif TPX IMAGES OF THE DAY
Politiet i Slesvig-Holsten advarer indtrængende mod den nye, tyske regerings planer om at legalisere marihuana.

FLENSBORG: Snart kan der komme en helt ny form for grænsehandel på vores breddegrader. Den nye, tyske regeringskoalition mellem det socialdemokratiske SPD, De Grønne og de liberale i FDP har det nemlig som sit erklærede mål af frigive cannabis. Det bekræfter den liberale tyske justitsminister, Marco Buschmann.

- For voksne mennesker skal det være muligt, legalt at købe cannabis i autoriserede forretninger. For eksempel kunne det være apoteker, men muligvis bliver der tale om en større kreds, forklarer Marco Buschmann til nyhedsbureauet DPA.

Regeringen vil også gøre det lovligt at dyrke det euforiserende stof.

Annonce

Hos myndighederne i Slesvig-Holsten kan begejstringen ligge på et meget lille sted. De tror nemlig ikke, at legaliseringen vil bremse den illegale handel.

Autoriserede forhandlere vil formentlig blot blive endnu en forsyningskæde og bidrage til at få et farligt stof til at virke mere harmløst.

Carola Jeschke, kriminalpolitiet i Slesvig-Holsten.

- Autoriserede forhandlere vil formentlig blot blive endnu en forsyningskæde og bidrage til at få et farligt stof til at virke mere harmløst, forklarer Carola Jeschke, der er talsmand for delstatens kriminalpoliti til mediehuset SHZ.

Kommer priskrig

Hun sætter også spørgsmålstegn ved, om de legale forhandlere bliver konkurrencedygtige. For nok bliver cannabis lovliggjort, men samtidig vil staten lægge afgifter på stoffet.

Det argument køber justitsministeren dog ikke.

- Gadepusheren skal jo medregne riskoen for at blive straffet, når den pågældende kalkulerer sine priser, tror Marco Buschmann.

Også politiforbundet i Tysklands nordligste delstat advarer mod planerne.

- Debatten om legalisering bidrager til, at narkomisbrug fremstår som uskyldigt. Politiet mærker desuden allerede de fatale følger, som cannabis har for trafiksikkerheden, advarer Torsten Jäger, der er formand for det slesvig-holstenske politiforbund.

Efter hans opfattelse vil det øgede behov for kontrol af påvirkede bilister forbruge massive ressourcer hos politiet. Så hjælper det ikke meget, at betjentene ikke længere skal afsætte tid til at opspore brugere og konfiskere den cannabis, de pågældende besidder til eget forbrug.

Annonce

Kriminelle vil juble

- Hvis cannabis bliver lovligt, knalder champagnepropperne formentlig hos de illegale producenter. Hvordan skal man kunne afgøre, om cannabis stammer fra et apotek eller en kriminel, spørger Torsten Jäger.

Han tror derfor, at overvågningen af de illegale narkomarked fremover bliver langt mere vanskelig og kompleks.

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Stigende energipriser skaber vækst i Sønderborg-virksomheden Niko

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Tre gamle træer fældet ved Sønderborg Slot: Derfor skulle de ned

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Fra børnehaveklassen til byrådet: Her er vores ønsker til jer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Stormen Malik lukker trafikeret havnegade

Ugeavisen Sønderborg

Vicedirektør på EUC Syd går på pension: Slipper ikke helt arbejdslivet

Ugeavisen Sønderborg

Stigende antal coronasmittede rykker byrådsmøde til ny adresse

Ugeavisen Sønderborg

Anmelder blev overvældet af pigekor og Efterklangs fælles sang: Nu fortsætter samarbejdet med tre koncerter

Ugeavisen Sønderborg

Nyt tilbud til gymnasieelever: Få gratis undervisning i matematik på SDU

Ugeavisen Sønderborg

Debat: Sønderborg Kommune skal være en god kommune for mennesker med handicap

Ugeavisen Sønderborg

Den sidste fotograf klapper fotoalbummet sammen: - Jeg har aldrig truffet en sværere beslutning

Ugeavisen Sønderborg

Det er ikke rart at høre

Ugeavisen Sønderborg

Skal dit barn være star?

Ugeavisen Sønderborg

Mobning og abe-jokes gjorde Nilan stærk: Nu vil han være statsminister

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Annonce