Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Grafisk Arbejde køber op i vanskelig coronatid

Bastian Dreier Jessen, Gratisk Arbejde, investerer igen i en krisetid. Foto: Jens Eilertsen
Virksomheden har mistet mere end halvdelen af omsætningen og kigger ind i en tid med udfasning af hjælpepakkerne. Alligevel har indehaveren Bastian Dreier Jessen overtaget den næsten 100-årige Ihle Grafisk. Det er anden gang, den 45-årige virksomhedsejer køber op i en krisetid.
Annonce

Guderup: Indehaveren af Grafisk Arbejde i Guderup Bastian Dreier Jessen fik for kort tid siden et opkald fra Esben Ihle, der er er tredje generation i chefstolen i den næsten 100 år gamle Ihle Grafisk i Broager.

De to chefer kender hinanden rigtigt godt - samarbejdet går omkring 20 år tilbage, da Bastian Dreier Jessen på freelance basis udførte arbejde for Ihle Grafisk Produktion. I 2006 blev Bastian Dreier Jessen ansat i Grafisk Arbejde i Guderup og fire år senere købte han virksomheden. Siden har der været et samarbejde med Ihle Grafisk.

Esben Ihle ringede til Bastian Dreier Jessen, fordi han ville afhænde sin virksomhed, og selv om Grafisk Arbejde er ramt af krisen, kunne Bastian Dreier Jessen ikke lade være med at overtage Ihle Grafisk Produktion. Det er sådan set kun kundekartoteket, han overtager. Esben Ihle var eneste medarbejder og maskinerne er afhændet.

Annonce

Hård tid

- Vi kender kunderne fra Ihle Grafisk Produktion, og dem vil vi selvfølgelig gerne arbejde for, siger Bastian Dreier Jessen, der for anden gang køber op i en krise. Han overtog Grafisk Arbejde godt et år efter, finanskrisen lammede verden.

I denne tid oplever Grafisk Arbejde en omsætningsnedgang på mere end 50 procent. Ringridningerne, byfesterne og andre store begivenheder hen over sommeren plejer at give penge i kassen. Men det ligger helt stille nu. Derfor er det ikke uden en vis uro, at Bastian Dreier Jessen ser hen mod hjælpepakkernes udfasning. Han har en medarbejder og en elev hjemme på lønkompensation.

Kontor åbner senere

Det er godt et år siden, Grafisk Arbejde åbnede kontor i Sønderborg, og i marts i år havde Bastian Dreier Jessen forberedt en kampagne for at gøre opmærksom på kontoret i Østergade. Der var trykt foldere og andet materiale. Men som kom krisen, og i dag er kontoret lukket. Når der kommer mere gang i hjulene, skal kontoret i første omgang holde åbent nogle dage om ugen, fortæller den 45-årige indehaver.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra 57-årige Esben Ihle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce