Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Gratis tur med Bitten i hele juli

Der er gratis overfart for gående og cyklister med Færgen Bitten i hele juli måned.  Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Der er gratis overfart med Nordalsfærgen Bitten i hele juli måned. Tilbuddet gælder for gående og cyklende passagerer.
Annonce

Sønderborg: I hele juli bliver det gratis for gående og cyklende at komme med Nordalsfærgen, BItten. Kommunen har valgt at udnytte et af de initiativer, som regeringen præsenterede i slutningen af juni.

På baggrund af Covid-19-krisen præsenterede regeringen i slutningen af juni en række initiativer, som skal understøtte danskernes sommerferier i Danmark. Den gratis færgetransport for gående og cyklister modtages positivt af formand for teknik- og miljøudvalget, Aase Nyegaard (Fælleslisten):

- Vi står i en helt særlig situation, hvor vi som kommune skal gøre, hvad vi kan for at understøtte vores lokale erhverv og turisme, som er udfordret af de manglende udenlandske turister. Det gælder om at motivere danskerne til at besøge vores dejlige kommune. Det gør vi bl.a. ved at tilbyde gratis overfart med Bitten for gående og cyklister i hele juli måned.

Annonce

En livsnerve

Også næstformand for teknik- og miljøudvalget, Stefan Lydal (DF), ser det som en fordel:

- Bitten er en livsnerve på Nordals, og en afgørende del af infrastrukturen i kommunen. Derfor er jeg glad for, at vi med dette initiativ gør, hvad vi kan for at understøtte og stimulere passagertallene i sommerperioden, hvor der ikke er så mange faste pendlere, der benytter færgen.


Vi står i en helt særlig situation, hvor vi som kommune skal gøre, hvad vi kan for at understøtte vores lokale erhverv og turisme, som er udfordret af de manglende udenlandske turister.

Aase Nygaard, formand for teknik- og miljøudvalget


Som et element i denne beslutning får de danske færgeoperatører mulighed for at søge om refusion for de mistede billetindtægter hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Sønderborg Kommune forventer at få refusion svarende til niveauet for 2019.

Færgen Bitten

Færgen Bitten krydser hver dag Als fjord fra Ballebro i Jylland og Hardeshøj på Nordals. Færgen sejler 2 gange i timen fra Ballebro og 2 gange i timen fra Hardeshøj. Turen tager ca. 10 min.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce