Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Grunde bør sælges hurtigt

Merete Lund Brock mener, at grundene bør sælges hurtigt. Foto: Privatfoto
Der er kun plusser ved køb af grunde på den tidligere JF-grund, siger sælgende mægler.
Annonce

Sønderborg: De 16 boliggrunde på den tidligere JF-grund på Linde Allé bør sælges hurtigt - det mener home Sønderborg, der har fået grundene til salg.

Beliggenheden er unik, mener mæglerfirmaet, for der er lige lang afstand til natur og bymidte. Der er også handel og skole lige i nærheden - faktisk rykker en del af Privatskolen Als ind på grunden, der ved siden af de 16 parcelhuse bebygges med rækkehuse og etageejendomme.

Fordelene ved at købe en grund står i kø, mener home altså - og nævner, at der ikke er byggepligt. Lokalplanen er ikke stram og kræver ikke, at der skal bygges i forskellige jordfarver - husene må gerne "stritte lidt", som ejendomsmægler Merete Lund Brock udtrykker det. Køberne kan selv vælge materialer og farver og må pynte facaderne med zink og træ.

- Det betyder, at området ikke kommer til at virke så institutionsagtigt, siger Merete Lund Brock.

Der er en byggeprocent på hele 40, der må bygges i op til 8,5 meter i to fulde etager - det betyder, at der kan etableres meget stor huse på grundene.

Kan bygge drømmehuset

Parcelhusene får indkørsel fra Sundsmarksvej, mens der køres ind til rækkehusene og etageejendommene fra Vålundsgade. Adressen bliver Jens Freudendahls Vej - det er JF-fabrikkens tidligere indehaver.

- Jeg synes, at det er helt enestående, at man nu kan byggedrømmehuset i Sønderborg, siger Merete Lund Brock, der regner med, at mange af køberne bliver personer, som ikke har kunne finde et hus efter deres smag. Der er nemlig ikke ret mange huse på hylderne hos ejendomsmæglerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce