Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Grunde blev sat til salg 12,8 millioner kroner over prisen

Der skal være både huse med fem etager, rækkehuse og parcelhuse på grunden. Foto: Jens Eilertsen
Annonce

Sønderborg: Indehaveren af home Sønderborg Merete Lund Brock kiggede ugeavisens boligavis igennem og glædede sig over den fine annonce, som tilkendegav, at der er 16 grund til salg på den tidligere JF-grund ved Vølundsgade.

Hun kiggede avisen igennem igen, og var rigtigt glad for annoncen - men så ringede telefonen og en bekendt sagde, at der vist skulle være læst korrektur på annoncen. Merete Lund Brock kiggede igen på annoncen - og kunne ikke se noget.

- Så så jeg det - og det var som om alt blod frøs til is. Jeg var ved at besvime, fortæller hun.


Så så jeg det - og det var som om alt blod frøs til is. Jeg var ved at besvime.

Merete Lund Brock home


Det, der var galt med annoncen, var, at grundene var sat til salg til 1.995.000 kroner, og det er lige præcis 800.000 kroner over den rigtige pris. De sælges alle til 1.195.000 kroner. Den samlede overpris var altså på små 12,8 millioner kroner.

- Det er ingen andres fejl end min - jeg forsøger ikke skyde skylden på andre, siger Merete Lund Brock, som har meldt den rigtige pris ud.

Annonce

Trykker tommelen

Nu venter hun så bare på, at de 16 grunde skal afhændes. home Sønderborg har 1. november overtaget salget, og onsdag blev den første grund solgt.

De tidligere priser, som lå mellem 1.395.000 og 1.495.000 kroner, er sat ned til 1.195.000 kroner. Der er altså tale om et prisfald på 200.000 og 300.000 kroner på de bedst beliggende og største grunde. Størrelsen spænder fra 850 til 950 kvadratmeter.

- Jeg plejer ikke at sige noget om forventninger, men denne gang tør jeg godt melde ud, at jeg trykker tommelen for, at vi handler tre til fire grunde inden jul, siger Merethe Lund Brock.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce