Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Guderup har ventet fem år: Nu kommer lyskryds og tunnel på befærdet vej

Der sker af og til uheld i krydset Fynshavvej/Nordborgvej, hvor trafikanter har svært ved at komme ud på hovedvejen. Arkivfoto: Henrik Rath
Siden 2016 har der været sat ni millioner kroner af til at løse de trafikale problemer på Nordborgvej ved Guderup. I juni tages første spadestik til projektet.

Guderup: I årevis er der blevet arbejdet på at forbedre trafikforholdene på Nordborgvej i Guderup. I 2016 satte byrådet ni millioner kroner af et et projekt i Guderup, men første spadestik bliver først taget om en måned.

Først var planen, at der skulle laves en rundkørsel ved Fynshavvej og Nordborgvej. I mange måneder i 2018 lovede et skilt, at der vil blive etableret en rundkørsel i 2018/2019.

Skiltet blev taget ned, da en analyse i juni 2018 viste, at en rundkørsel ikke var den mest hensigtsmæssige løsning.

Annonce

Midlertidig vej

Nu er det besluttet at, der skal laves et signalreguleret lyskryds, som skal placeres i det nuværende T-kryds Fynshavvej/Nordborgvej.

Den nuværende udkørsel fra Egen Kirkevej til Nordborgvej lukkes, og der laves en ny tilslutning fra Egen Kirkevej til det nye kryds.

Desuden skal der laves en tunnel til cyklister og gående, som vil gå fra Søndergade til Egen Kirkevej.

Tidsplanen siger, at første spadestik tages i uge 25 i juni.

I uge 27-30 bliver Nordborgvej spærret. Derfor bliver der etableret en midlertidig vej ved siden af Nordborgvej. Forvaltningen har valgt sommerferieugerne til lukningen af vejen, da der er færre, som skal til Danfoss og Linak.

Projektet skal være færdigt i midten af december.

Dette skilt lovede i 2018 bilisterne en rundkørsel i løbet af 2019. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce