Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Hærværksmænd smadrer upopulært skilt ved kirke

En eller flere personer har udøvet hærværk på parkeringsskilt ved Nybøl Kirke. Arkivfoto: Timo Battefeld
En eller flere personer har formentlig med en hammer ødelagt parkeringsskilt ved Nybøl Kirke. Sagen er politianmeldt.
Annonce

Nybøl:  En eller flere personer har omkring årsskiftet ødelagt et parkering forbudt skilt ved Nybøl Kirke, som det gamle menighedsråd satte op for et år siden.


Det er ikke hærværksfolk, som skal bestemme, hvorvidt der skal være et skilt eller ej, så derfor er det blevet genbestilt.

Jens Falck Sørensen, menighedsrådsformand


- Det er banket i stykker formentlig med en hammer. Jeg går ud fra, at det er nytårsløjer, siger Jens Falck Sørensen, der er formand for menighedsrådet i Vester Sottrup Kirke, som reelt siden marts også har været menighedsråd for Nybøl Sogn.

Han ved ikke nøjagtig, hvornår hærværket er sket, men forbipasserende så lørdag, at skiltet var væk. Jens Falck Sørensen har nu anmeldt hærværket til politiet samt bestilt et nyt skilt.

- Det er ikke hærværksfolk, som skal bestemme, hvorvidt der skal være et skilt eller ej, så derfor er det blevet genbestilt. Hvad bliver så det næste, hvis det får os til at sløjfe skiltet, forklarer han.

Annonce

Menighedsråd trak sig

Det nu ødelagte parkeringsskilt var grunden til, at de tre sidste medlemmer af det gamle menighedsråd i Nybøl for et år siden nedlagde deres hverv.

Da menighedsrådet i Nybøl i januar 2020 røg ud i et verbalt stormvej på Facebook på grund af det ny parkeringsskilt, fik medlemmerne nok.

I årevis havde skolen og børnehaven benyttet parkeringspladsen til af- og pålæsning, men det satte de tre dengang en stopper for.

Det omdiskuterede skilt blev sat for et år siden af det gamle menighedsråd i Nybøl Sogn. Arkivfoto. Claus Rantzau Møller

Parkeringsproblemer ved begravelser i hverdagene fik menighedsrådet til at beslutte, at kun personbiler med ærinde til kirken måtte benytte parkeringspladsen.

Forældrene måtte i stedet parkere et godt stykke fra skolen, på de nærliggende villaveje eller den trafikerede indfaldsvej, hvilket fik en del lokale op i det røde felt.

Annonce

God aftale med skolen

I slutningen af 2020 sagde medlemmerne af folkekirken i Nybøl og Sottrup sogne ja til, at lægge de menighedsråd sammen.

Afstemningsresultatet er nu sendt til Sønderborg Provsti og Haderslev Stift, som skal godkende en endelige sammenlægning.

Har den ny samlede menighedsråd overvejet at droppe parkeringsskiltet helt?

- Skiltet har en gavnlig virkning, fordi det markerer, at det er kirkens område. At man kan se, at det ikke er et offentlig område. Desuden har vi lavet en god aftale med skolen og børneuniverset om, at de kan bruge p-pladsen, så jeg kan faktisk ikke forstå, der er nogen, som udøver hærværk på skiltet, siger Jens Falck Sørensen.

Ved Vester Sottrup Kirke er der i øvrigt et lignende skilt som det i Nybøl - altså parkering kun for personbiler med ærinde i kirken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce