Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Hans er klimakæmper

Hans Lehmann synes, det er let at sortere affald og knap så let at lade være med at flyve. Foto: Jens Eilertsen
Hans Lehmann har været en tur på energitypen.dk
Annonce

Sønderborg: Energitypen.dk afslører, at Hans Lehmann er "klimakæmper". Det synes den 65-årige vicedirektør på EUC Syd og formand for ProjectZero A/S sådan set passer meget godt.

Han bor sammen med hustruen i en stor villa i Ulkebøl - den har parret haft siden 1989. De to børn og tre børnebørn bor i Odense og København.

- Hvad optager dig lige nu med hensyn til klima?

- At vi kan få skubbet til den grønne omstilling og at vi kan få processen ind i uddannelserne. Vi skal undervise efter FNs Verdensmål. Vi skal forstå, at det her ikke er et quickfix - at alle ikke kan gøre alt, men at alle kan gøre noget. Vi har med verdensmålene fået en fælles retning og et fælles sprog.

Annonce

Let at sortere affald

- Hvad gør du i dag for klimaet?

- Vi havde Botjek herude, da vi skulle have energimærket, og vi fik samtidig en rapport. Nu er det jo en gammel villa, så vi kan ikke lave en klimaboble, men vi har fået nye vinduer, isolering og LED-belysning.

- Er der noget på vej?

- Nej, vi har ikke noget på tegnebrættet.

- Hvad er let i klimakampen?

- Jeg synes, at Sønderborg Forsyning gør det let at sortere affald.

Annonce

Vil gerne rejse

- Hvad er vanskeligt?

- Min hustru og jeg vil gerne rejse og opleve noget, men vi forsøger ikke at tage de lange flyveture, selv om vi har lyst. Løsningen må være, at der findes et miljørigtigt brændstof. Men uanset hvad, så er min holdning, at vi alle må gøre noget for at efterlade en verden, som er til at leve i.

- Hvorfor blev du formand for Zero-bestyrelsen?

- Det giver meget mening at være med til at ændre lokalområdets udvikling. ProjeztZero er jo også jobskabende og forretningsudviklende. Det er interessant, at vi har har et samarbejde mellem det private, kommunen og institutionerne. ProjectZero kan virkelig udrette noget, for det har siden 2007 været et enigt byråd, som har bakket op. Det skaber grobund for mange ting.














Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce