Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Havnekvarter skal forvandles fra industri til boliger og restauranter: Arkitektfirmaer skal nu komme med deres bud

Sønderborg Kommune investerer nu 6,2 milllioner kroner i råderetten over havneområdet ved Sundgade, så den sidste del af Sønderborg Havn kan udvikles. Foto:
Sønderborg bruger godt en halv mio. kroner på arkitektkonkurrence, hvor to tegnestuer bliver bedt om at deltage.

Sønderborg: Engang var det et område, hvor folk udelukkende kom for at arbejde. Sundgade-kvarteret i Sønderborg husede bådeværft, slagteri og fiskeindlanding.

Fremover skal det være stedet, hvor folk bor, går ud at spise og opholder sig i fritiden. Hvordan det kan se ud, bliver to arkitektfirmaer nu bedt om at give deres bud på. Politikerne i teknik-, by- og boligudvalget udskriver nu en arkitektkonkurrence for at fremme de kreative ideer for området.

- Sundgade-området har en attraktiv placering, hvor mange uden tvivl gerne vil bo, men også opholde sig. Der er med andre ord et stærkt fokus på området, og det forpligter os som politikere. Jeg er meget spændt på at se, hvordan kreative arkitekter forestiller sig en ramme for et spændende, nyt område, siger Kirsten Bachmann, formand for udvalget, som netop har godkendt programmet for arkitektkonkurrencen.

Annonce

Beboere vil bevare det maritime

Kirsten Bachmann forventer, at arkitekterne også vil skele til alle de bidrag, borgerne har indsendt, da Sønderborg Kommune i sommeren 2020 efterlyste ideer og forslag til udvikling af området. Det foregik digitalt på grund af corona, og siden har kommunen holdt møder med områdets fiskere og restauratør, handelslivet, turistbranchen og andre med interesse i området.

Især beboerne ønsker, at det maritime udtryk bevares. Der ligger blandt andet forslag om etablering af fiskemarked, bevarelse af den maritime historie, en lille plads til koncerter, et grønt område, lavt byggeri med åbne havkig imellem husene, plads til en træjollehavn, et lille slæbested og bådudlejning.

- Det er mange ønsker til et lille område, og det bliver spændende at se, hvad der kan realiseres. Under alle omstændigheder glæder jeg mig over, at der snart vil ske noget i Sundgade-området, siger Kristian Beuschau, næstformand i udvalget.

- For os er det vigtigt, at vi bevarer et maritimt miljø, undgår højhuse, og at der er åbenhed og borgerinddragelse i processen, fastslår Tage Petersen, Venstres medlem af udvalget.

- Vi ønsker ikke højhuse. Området skal beholde sit unikke præg, men vi vil gerne binde det tættere sammen med resten af byen, understreger Kirsten Bachmann.

Annonce

Nogen må flytte

Men Tage Petersen mener, at man ikke kan undgå at flytte nogle af de havnerelatetede aktiviteter, som i dag findes i området.

- Det skal ske efter en grundig dialog med de erhvervsdrivende i området, og man skal blandt andet finde ud af, om fiskerne kunne være interesseret i at bruge en af de andre havne,  f.eks. Mommark, siger han.

Arbejdet med at finde to velegnede tegnestuer går nu i gang. Det er planen, at de skal aflevere  deres konceptforslag i september, så vinderprojektet kan offentliggøres i slutningen af året.

Begge tegnestuer får hver 250.000 kr. i honorar for deres streger, og vinderen får yderligere 50.000 kr.

Krav til arkitekterne

Arkitektfirmaerne vil blive vurderet efter, hvordan de løser følgende fire udfordringer:

Sundgades rolle i turismemæssig sammenhæng. Hvordan kan området styrkes som ankomstpunkt og port til besøg i Sønderborg fra såvel vand- og landsiden?

Områdets rolle i forhold til resten af byen. Hvordan kan områdets nuværende identitet omsættes til en vision for udvikling, der rummer boliger, samtidig med at offentlighedens adgang til havnefronten styrkes?

Hvordan kan der opføres boliger, der passes ind i områdets skala og arkitektur?

Hvordan kan området klimasikres og udvikles bæredygtigt?

Det er området inden for den stiblede røde linje, som nu skal udvikles. Illustration fra Sønderborg Kommune
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Oldtimerløbet i Gråsten er tilbage efter coronapause

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Teglværksspillet på Cathrinesminde er klar igen

Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Øvre Perlegade-butikker har fået besøgskat

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Skriv en sang og vind 12.000 kroner

Ugeavisen Sønderborg

Mangler du penge til en bygningsforbedring? Så er der muligheder i en ny landpulje

Ugeavisen Sønderborg

Alt for meget genanvendeligt affald går til spilde: Genbrugspladser indfører skrappere sortering

Ugeavisen Sønderborg

Knæk Cancer Golf søndag - tilmelding stadig åben

Ugeavisen Sønderborg

Debat: Lad os skabe udvikling på Nordals sammen dem, der bor der

Ugeavisen Sønderborg

Gratis shuttlebus for turister i Sønderborg er parkeret

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Kendt bankmand krydser gaden i Sønderborg: - Den lokale nærhed og forankring tiltaler mig

Ugeavisen Sønderborg

Det Danske Spejderkorps nedlægger tre spejdergrupper på Nordals

Ugeavisen Sønderborg

Trængsel på kajen lørdag: Grønne biler og musikalske unge

Ugeavisen Sønderborg

Duo klar med musikquiz og show - de spiller gratis for dig

Ugeavisen Sønderborg

Se billederne: Humøret var højt da 170 damer gav den gas i Nordborg

Annonce