Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Her er overblikket: Sådan gør du, hvis dit barn skal testes for corona

Det skal være nemmere for landets børnefamilier at få testet deres symptomfrie børn, hvis de får brug for det. Nu kræver det ikke længere en henvisning.
Annonce

Sønderborg: Regionerne gør det nu muligt for symptomfrie børn mellem 2 og 12 år at blive testet samme sted som voksne uden symptomer. Det skal gøre det nemmere for landets børnefamilier at få testet deres symptomfrie børn, hvis de får brug for det.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.


Vi arbejder hele tiden på at gøre det hurtigere og nemmere for syddanskerne at blive testet.

Regionrådsformand Stephanie Lose (V)


Region Syddanmark og de fire andre regioner har efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen lavet en ny plan for test af symptomfrie børn. Tidligere skulle 2-12-årige børn uden symptomer have en lægehenvisning for at blive testet på et sygehus. Men nu kan forældre til symptomfrie børn mellem 2 og 12 år bestille tid direkte ved Testcenter Danmarks fire telte.

De ligger i Kolding, Odense, Esbjerg og Aabenraa.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre det hurtigere og nemmere for syddanskerne at blive testet. Indtil nu har test af symptomfrie børn op til 12 år været besværliggjort af, at de skulle have en lægehenvisning og kun kunne testes ved sygehusene. Det laver vi nu om på, så det foregår på samme måde for symptomfrie børn og voksne. Og jeg håber, det vil gøre det mere overskueligt og tilgængeligt for de mange familier, der får brug for at besøge vores testtelte fremover, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Symptomfrie børn kan f.eks. have behov for test, fordi et barn i deres børnehave eller i deres skoleklasse har fået konstateret corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce